Badecup for de helt små fodboldspillere
Dansk Boldspil Unions Børneudvalg arrangerer en sjov og spændende fodboldevent for de helt små fodboldspillere samt deres trænere, ledere, forældre og søskende, som i skøn forening kan deltage.
I samarbejde med Roslev IK, Salling Hallerne og Balling Hallen har Børneudvalget arrangeret Badecup i weekenden 3.-4. marts i Skive Badeland for friske piger og drenge som spiller U6 til U13.
Der spilles som minimum først tre fodboldkampe per hold i hallerne i Roslev samt Balling, hvor der ikke noteres mål og point, og derfor kåres der ikke vindere og tabere, men alle får en unik mulighed for at spille, uden der står noget på spil og efter kampene får alle spillere et diplom for deres deltagelse.
Herefter går turen til Skive Badeland hvor alle spillerne samt deres trænere har fri adgang til nogle sjove og fornøjelige timer i det pragtfulde vandland.
Forældre, søskende og andre heppere har også mulighed for at deltage i festlighederne i vandet til en meget fordelagtig pris denne dag, så det er kun at springe ud i det dejlige vand og nyde dagen til fulde i fodboldens ånd og fællesskab.
Kommentarer