Babycafé om barnets sproglige udvikling
Forældre på barsel inviteres til Babycafé på børnebiblioteket i Viborg med oplæg om småbørns sprog – dertil hygge med ligesindede over en kop kaffe.
Torsdag den 2. marts er der Babycafé på Børnebiblioteket i Viborg. Her fortæller Gitte Skyum Kjøge, leder af sprogindsats i Viborg Kommune, om barnets sproglige udvikling. Det handler primært om den tidlige sprogudvikling hos børn i alderen 0-1 år.
Hvad kan forældrene selv gøre for at skabe de bedste forudsætninger? Gitte vil snakke om tid og nærvær, opmærksomhed og kontakten til barnet. Om hvordan man bringer bøger ind i barnets hverdag så tidligt som muligt. Alt sammen vigtige elementer i udviklingen af barnets sprog.
Viborg Bibliotekerne holder Babycafé fire gange i foråret på Hovedbiblioteket i Viborg. På babycaféerne sætter biblioteket fokus på forskellige emner, som er aktuelle for forældre med børn på 0-1 år. Og så vil der naturligvis også være tid til at hyggesnakke og udveksle erfaringer med ligesindede. Biblioteket byder på kaffe, te vand og frugt. Babycaféerne afholdes første torsdag hver måned. Billetter a 20 kr. kan købes på Viborg Biblioteks hjemmeside.
Kommentarer