Anne-Mette fra Viborg inviterer til middag i en god sags tjeneste

Lørdag 1. marts står Anne-Mette fra Viborg i spidsen for en middag, der danner grundlag for en personlig indsamling til Scleroseforeningens arbejde for en verden uden sclerose. Og middagen foregår i hendes eget hjem.
Værter ved Årets Vigtigste Middag inviterer gæster på en tre-retters menu i deres eget hjem, og alt de som værter skal gøre er at give deres tid i køkkenet. Gæsterne donerer til værtens indsamling, mens Rema 1000 og Scleroseforeningen betaler selve middagen.
Det er ikke en tilfældig menu, som værten skal kokkerere for sine inviterede gæster. Tre af Danmarks dygtigste kokke har til aftenen sammensat en smagfuld og skøn tre-retters menu, som værten skal stå i spidsen for denne aften.
En af dem, der får gæster og skal i køkkenet lørdag 1. marts, er Anne-Mette, som har inviteret 12 gæster til middag i sit hjem i Viborg for at samle afgørende midler ind til kampagnen ‘en verden uden sclerose’.
– Jeg elsker at være vært og invitere gæster, og jeg er ikke så glad for at gå rundt med en indsamlingsbøsse og ringe på døre. Derfor er denne mulighed er en perfekt løsning for mig til at samle ind til forskningen, siger Anne-Mette, som har sygdommen tæt på.
– Min bedste veninde har sclerose, og hvis jeg på nogen måde kan bidrage til forskning, der kan gøre hendes hverdag og liv bedre i mange år fremover, så er der ingen betænkninger. Jeg kan godt lide tanken om, at jeg giver min tid – og donerer et beløb – mens mine gæster får en unik middag til gengæld for deres bidrag, siger Anne-Mette og tilføjer:
– Da de første meldte sig til og endda betalte mere end kuvertprisen, blev jeg simpelthen så rørt og glad. Det betyder alverden, at andre vil bidrage til en sag, som ligger mig meget på sinde.
- Den helt særlige menu er sammensat af tre af Danmarks dygtigste kokke, nemlig Kasper Hasse fra Falsled Kro, Bendix Laursen fra Restaurant Mark samt Jack Cramer fra Ruths Hotel. Pressefoto
Stjernekokke melder sig også ind i kampen
Den helt særlige menu er sammensat af tre af Danmarks dygtigste kokke, nemlig Jack Cramer fra Ruths Hotel, Kasper Hasse fra Falsled Kro samt Bendix Laursen fra Restaurant Mark. De tre kokke bakker op, fordi de elsker at inspirere og lave god mad. Men deres største motivation skal findes i deres relation til den kroniske og uhelbredelige sygdom.
Jack Cramer og Kasper Hasse har nemlig begge en forælder, der er diagnosticeret med sclerose.
– I løbet af få dage oplevede jeg, at min egen far blev uigenkendelig på grund af sygdommen, og i løbet af blot en uge – efter han havde nævnt, at hans fødder var begyndt at sove lidt – sad han pludselig i kørestol. Selvom han gradvist bliver dårligere af sygdommen, hvilket han vil blive ved med, får han i dag medicin, der har formået at bremse forværringen, siger Jack Cramer og tilføjer:
– Jeg ved derfor, hvilken forskel forskning og ny medicin kan gøre for mennesker, der, som min far, lever med sygdommen. Både nu og på sigt, og derfor skal vi have samlet nogle penge ind, som kan støtte op om den vigtige forskning.
Jack Cramer har udarbejdet opskriften til forretten, Bendix Laursen for hovedretten og Kasper Hasse for desserten, og nu er det så op til værten fra by at gøre dem kunsten efter hjemme i eget hjem, i den gode sags tjeneste.
Læs mere om eventet på hjemmesiden her.
- Opskrifterne på tre-retters menuen , de tre kendte kokke har komponeret, kan man finde på Scleroseforeningens hjemmeside. Pressefoto
Kommentarer