Viborg By

Anlægsarbejde standser togtrafik og spærrer veje

Flere veje er spærret og togtrafikken standset i forbindelse med anlæggelsen af Banevejen, Hærvejen og Vilhelm Ehlerts Alle, samt byggeriet af Hærvejsbroen og Midtbyens Gymnasium. Arkivfoto

Arbejdet med at anlægge Banevejen, Hærvejen og Vilhelm Ehlerts Alle samt byggeriet af Hærvejsbroen og Midtbyens Gymnasium er i fuld gang.

De store anlægsarbejder sætter sit præg på området, og anlægsarbejdet kan forstyrre de borgere, der bor og færdes i området.

Togtrafikken spærres fra den 24. august klokken 20.15 til den 27. august klokken 04.

Anlægsarbejdet med Hærvejsbroen gør det nødvendigt at spærre for togtrafikken. Togdriften fra Viborg mod Skive/Struer vil derfor erstattes af togbus. Der sker ingen spærringer på strækningen fra Viborg mod Aarhus.

Det sidste broelement til Hærvejsbroen bliver monteret lørdag 25. august fra morgenstunden.

Banevejen og Himmerlandsstien spærres også fra den 24. august klokken 19 til den 26. august klokken 19.

Anlægsarbejdet med Hærvejsbroen gør det nødvendigt at spærre Banevejen og Himmerlandsstien ved gymnasiet.

Trafikanterne opfordres i stedet til at benytte andre veje i perioden.

Kommentarer