Æbler og morgenmad til de cyklende i morgen
I disse uger får mange lyst til at finde cyklen frem og cykle på arbejde. Tirsdag den 4. april er der et dejligt frisk æble til de morgenfriske cyklende, når Viborg Kommune og Cyklistforbundet uddeler æbler og en opfordring til at tilmelde sig til maj måneds “Vi cykler til arbejde-kampagne, i flere store lyskryds i Viborg
Nu er det tid til at prikke til kollegaerne på arbejdspladsen og samle holdet til “Vi cykler til arbejde 2017”. Sådan lyder opfordringen, når Viborg Kommune og Cyklistforbundet deler æbler ud den 4. april ved blandet andet Holstebro vejkrydset klokken 7.00. Derudover uddeler Viborg Kommunes Sundheds- og forebyggelseskonsulenter morgenmad ud ved virksomhederne AC Hydraulic og Den lille Tømrer / DLT-Group klokken 8.45 og hos Ravendo klokken 9.00. De to førstnævnte virksomheder sætter ekstra fokus på mænds sundhed, da de også deltager i Cyklistforbundets projektet: Flere mænd i sadlen.
Årets kampagne fejrer cykelglæden og lysten til at få vind i håret, sol i nakken og smil på læben.
– Med kampagnen ønsker vi at sætte fokus på aktiv transport og fornuften i at motionere på vej til arbejde og dermed udnytte tiden og slå to fluer med et smæk. I år har vi et særligt fokus på mænds sundhed. Flere mænd har ikke en ideologisk forestilling om at leve sundt, men de kan motiveres til mere aktivitet, hvis det er sjovt, er lige til at gå til og foregår sammen med andre for eksempel en kollega. Selv forholdsvis små livsstilsændringer har stor sundhedsmæssig værdi – En halv times motion om dagen – fx i form af at cykle til arbejde – forbedrer sundheden væsentligt, opfordrer opfordrer sundhed- og forebyggelseskonsulent Merethe Jelsbak Raundahl.
Sidste år cyklede over 65.000 deltagere over ti millioner kilometer i “Vi cykler til arbejde” i Viborg Kommune.
Man kan tilmelde sig selv og 3-15 kolleger på www.vcta.dk. Jo flere dage der cykles, desto flere lodder får holdet til den store lodtrækning om rejsegavekort, cykler, miniferier og gavekort til en lang række butikker og gode oplevelser.
Kommentarer