Oplev en visuel fortælling om Viborgs 1000-årige historie
Oplev åbningen af Tribute to Viborg Contemporary Collage Art Exhibition lørdag den 22. september klokken 14.00 i Viborgs gamle Rådhus.
Kulturchef ved Viborg Kommune, Steen Lindgaard, byder velkommen, inden han giver ordet til konsulent Bodil Johanne Monrad, Viborg Kommune, som vil åbne udstillingen.
Tribute to Viborg breder sig ud over landegrænserne og får et internationalt islæt. Dørene åbnes op for en gruppeudstilling af anerkendte samtidskunstnere fra hele verden, der alle arbejder indenfor collagegenren.
De 18 kunstnere er repræsenteret med hver deres collage, baseret på billeder og materialer fra Viborg.
Deltagende kunstnere
- Jono Boyle fra Irland
- Juliet Casella fra Frankrig
- Nikolaus Dolman fra Australien
- BD Graft, Nils Karsten og Sebastian Haslauer fra Tyskland
- Eva Eun-sil Han fra Syd Korea
- Konvoj, Sergei Sviatchenko og Dorte Buchwald fra Danmark
- Eric Magassa fra Sverige
- DR ME, James Springall og Paul Burgess fra England
- Noriko Okaku fra Japan
- Oleg Tistol fra Ukraine
- Nil Ultra og James Gallagher fra USA
Udstillingen er kurateret af James Springall fra England, som vil være til stede ved åbningen, sammen med flere af de deltagende kunstnere.
Tribute to Viborg Contemporary Collage Art Exhibition kan opleves den 23 – 30. september, alle dage mellem klokken 15.00-17.00 ved det gamle Rådhus i Viborg.
Om Tribute to Viborg
Tribute to Viborg er en visuel fortælling om Viborgs 1000-årige historie.
For 1000 år siden lod Kong Knud den Store slå mønt i Viborg og derfor er 1018 med en vis ret ‘fødselsåret’ for Viborg. For at fejre denne begivenhed er kunstner Sergei Sviatchenko i gang med at udarbejde et stort collageværk i tæt dialog med historiske fagfolk.
Tribute to Viborg er støttet af Viborg Kommune og Kulturregion Østjysk Vækstbånd.
Kommentarer