10 skarpe i slutspurten
Debatindlæg af Per Møller Jensen (S), borgmesterkandidat.
Valgkampen er præget af mange løfter til højre og venstre – ofte i brede, positive vendinger – og ofte ufinansierede. Med rette spørger mange vælgere: ’Hvad er egentlig forskellen på de forskellige
partier?’
Til afklaring heraf kommer jeg nedenfor med 10 skarpe socialdemokratiske markeringer:
’Ja-hatten’:
- Ja til flere penge til især handicap- og psykiatriområdet samt ældreområdet
- Ja til nybyggeri og renovering af daginstitutioner for omkring 80 millioner kroner og tilsvarende folkeskoler for omkring 420 millioner kroner.
- Ja til nybyggeri og renovering af plejecentre for omkring 105 millioner kroner.
- Ja til etablering af et Hospice i Viborg Kommune
- Ja til særligt fokus på landdistrikterne med et Landdistriktsudvalg, en ny Landdistriktspolitik og puljemidler til området
- Ja til brug af overskudsvarme fra Apple – og direkte forbrugerindflydelse på varmeproduktionen
- Ja til en skærpet Udbudsstrategi med sociale klausuler og kontrol
- Ja til en mindre skattestigning til sikring og udbygning af velfærden
’Nej-hatten’:
- Nej til udbud på velfærdsområdet (drift af daginstitutioner, plejecentre m.v.)
- Nej til social dumping
Er du enig i disse prioriteringer – og ønsker dem gennemført, så sig ja til et mandatmæssigt styrket
A-hold i Viborg Byråd – så er du ’I gode hænder’.
Kommentarer