Sidste chance for at opleve udgravningen ved Hald
Siden maj har arkæologer fra Viborg Museum gravet ved Hald ruin. Mandag kan man komme ud at se resultatet af arbejdet, inden det hele dækkes til igen.
Læs også: De Fem Hald’er ved Viborg skal formidles for millioner
Alle er inviteret
Tiden er så kommet til at dække hullerne til igen, og på mandag 21. august inviterer Viborg Museum derfor til åben udgravning.
Her kan interesserede for sidste gang i denne omgang komme med på en tur ud til udgravningen ved Hald ruin.
Her vil formanden for Foreningen De fem Halder, museumsinspektør og middelalderarkæolog, Jesper Hjermind, fortælle om sommerens udgravninger og – ikke mindst – de spændende fund på Hald III.
Man skal bare møde op ved Hald Ruin på mandag 21. august klokken 16.00.
Arrangementet varer til klokken 18 og tilmelding er ikke nødvendig.
Der er så sensommerskønt ved Hald, så medbring gerne eftermiddagskaffen, lyder opfordringen.
Kommentarer