Ravnstrup-borgerne myldrede til indvielse af legepladsen
Der var ikke meget opbakning fra vejrguderne, men det var der til gengæld fra byens borgere, som mødte talstærkt op for at fejre indvielsen af byens legeplads fredag aften.
Se video med borgmestertalen nederst i artiklen
Børn og voksne myldrede frem fredag aften 28. april, hvor der var indbudt til officiel indvielse af den nyetablerede legeplads ved sportspladsen i Ravnstrup. Over 200 af byens borgere trodsede de dystre vejrudsigter og mødte op klokken 18.00 for at overvære borgemester Torsten Nielsen klippe snoren og således indvie byens nye fantastiske legeplads.
Artiklen forsætter under billedet…
I silende regn holdt borgmesteren tale for de mange fremmødte.
– Det her kan simpelthen ikke undgå at blive en strålende succes, indledte han talen til morskab for tilhørerne.
Han han roste den lokale indsats i projektet som har taget halvandet år at få ført til ende.
– I har fået en ny legeplads, men I har også fået et nyt samlingssted i byen (…). Det er en stor fornøjelse at se, hvad der kan lade sig gøre, når mange lokale kræfter løfter i flok og med fælles mål, sagde Torsten Nielsen i sin talen, hvor han også lagde vægt på vigtigheden af den frivillige indsats og det lokale engagement.
– Aktive lokalsamfund, de er vigtige for vores kommune, og Ravnstrup er et rigtigt godt eksempel på dette, sagde han og ønskede borgerne tillykke med det flotte resultat, inden han sammen med Rasmus Hellerup klippede snoren.
Murermester Jacob Kriegbaum takkede på byens vegne alle, der har støttet og bidraget til projektet.
Der var også tale ved borgerforeningens formand, Poul Erik Hansen, som efterfølgende på foreningens vegne inviterede alle på grillpølser, øl og sodavand.
– Vi havde regnet med at der ville dukke omkring 50, måske 100, mennesker op, så vi var noget overvældede over det store fremmøde, og det betød også, at vi måtte en tur på tanken for at hente flere forsyninger, så der var nok til alle, fortæller bestyrelsesmedlem Knud Erik Christensen.
Så regnvejr til trods fik Ravnstrupborgerne behørigt indviet deres flotte legeplads – byens nye samlingsted.
Kommentarer