Af Asbjørn Sennels, Kandidat KV21, Det Konservative Folkeparti

Hvad skal kendetegne vores kommune? Hvad er vores visioner for Viborg? Hvad er vores identitet, som vi borgere kan føle os fælles om? Jeg vil her beskrive en vision for hele vores kommune. Ikke alene Viborg by, men netop hele kommunen. For ligesom Jylland er hovedlandet, er Viborg hovedbyen i vores kommune. Men! Bjerringbro og alle andre byer er selvsagt hver især vigtige brikker, når jeg her vil forsøge at lægge puslespillet over vores kommune, kortlægge kommunens sjæl!

Lad mig dog – i forsøget på at besvare de nævnte spørgsmål – starte i kommunens geografiske centrum; Viborg som midtbyen og det pulserende hjerte for hele kommunens kredsløb. Jeg tror, at du vil være enig: Viborg er Jyllands gamle hovedstad! Den gamle bydel, handelslivet og de hyggelige gader badet i sommersol eller pudret i julesne, er en vigtig del af byens sjæl. De historiske rødder stikker dybt og den historiske bykerne er kernen i vores identitet.

Disse historiske rødder skal dyrkes! De stikker dybt under byens brosten. Således er den planlagte investering i domkirkekvarteret og tilsvarende tiltag, vigtige skridt i retning af en bevarelse og udbygning af byens identitet – dels for vi borgere, der allerede er stolte og glade for at bor her, og dels for at sikre byens ansigt en stærkere profil udadtil.

Viborgs historiske hjerte er grønt! Det er i hvert fald omkranset af grønt, omgivet af masser af natur. Det er en kæmpe kvalitet i kommunen! Også det grønne skal plejes og dyrkes! De bynære grønne områder – selvfølgelig søerne, Undallslund, Klostermarken, Vedsø for blot at nævne nogle  –  skal beskyttes netop fordi de udgør bynære naturoplevelser i vores hverdag. Samme grønne rigdom rummer større naturperler som Dollerup bakker og Hald sø, Hjarbæk Fjord, Simested å, Kongenshus mindepark, Nørreådalen, Ulbjerg Klint og mange flere.

I det hele taget skal landskabet og livet i landsbyerne – ingen nævnt, ingen glemt – i hele Viborgs opland netop tales op! Nok banker Viborg by som kommunens grønne hjerte, hovedpulsåren for vores infrastruktur (der med hærvejsmotorvejen ville have endnu mere slagkraft!), men det grønne blod forgrener sig og flyder ud i kredsløbets mindre bysamfund. Her skal der fortsat – med kommunal opbakning  – leves gode liv. Som politikere er det vores pligt at have fingeren på pulsen, og finde balancen i vekselvirkningen mellem (hoved)by og (op)land.

Ligesom der ikke bør være en modsætning mellem by og land, bør der heller ikke være en modsætning mellem bevarelse af Viborgs gamle bymidte og fornyelsen af bydele og byrum. Vores Viborg vision hviler på 3 ben! Foruden bevarelsen af den gamle bykerne og dyrkelsen af det grønne skal vi foretage en gennemtænkt byfornyelse af bygninger og byrum.

Det er vi godt i gang med, f.eks. i form af Banebyen, hvor vi slår bro mellem bibliotek, banegård, Midtbyens gymnasium og det nye bolig- og erhvervsområde. Her bygges der i højden med omtanke, og hvad der før var en del af byens bagside vendes nu til en forside med rekreative byrum samt diverse gode ideer i vinderprojektet såsom lokal håndtering af regnvand, remisepark, grønt stisystem til Søndersø og overgange til de omkringliggende byrum. Inden de kritiske røster fælder dom for tidligt, skylder man derfor projektet at blive færdigt.

Bygger vi højhuse – eller højere huse – skal det være en arkitektur, der harmonerer med omgivelserne. Vi skal ikke bygge højere bare for at bygge højere! Det gør man måske i Herning! Nogle gange hæver man overlæggeren ved netop at bygge lavere – blot smukkere, mere spændende arkitektur. Dermed intet sagt om de forestående planer om ”Viborg Vue” (nyt højhus ved Søndersø). Vi skal bygge højere, hvis det giver mening, og det gøres varsomt med respekt for vores øvrige vartegn; det gamle og grønne.

Jeg elsker at køre gennem Dollerup bakker, cykle mellem hospital og højhuse og gå gennem latinerkvarteret. Hvorfor? Fordi hvert sted har sin helt egen stemning. Det middelalderlige og det modernistiske, det organiske og urbane udelukker på ingen måde hinanden. Faktisk kan kontraster mellem forskelligartede bygninger og byrum berige hinanden ved at fremhæve de enkelte steders særpræg og skabe en oplevelse af variation og velvære på vores vej gennem byen.

Kunsten er selvsagt at lave de rigtige løsninger de rigtige steder, så æstetik forenes med funktionalitet i et Viborg, der – hvad enten vi bygger højt eller lavt – går op i en højere helhed! Vi skal først og fremmest bygge rigtigt og beslutte bæredygtigt. Bæredygtigt hvad angår miljøet og materialevalget i en langtidsholdbar bygningsmasse og byplanlægning, der netop kan bære os langt ind i fremtiden. Det kræver omtanke og mod til at tænke længere frem end næste valgperiodes udløb. Både hos borgere og politikere.

Jeg forestiller mig et Viborg, hvor vi tænker byudvikling ind i en langsigtet helhedsplan. Hvor vi spørger os selv; hvad bidrager til en bedre kommune, en bedre by? – og er omhyggelige med at svaret beror på de mennesker, der bruger byen og dens bygninger. Ikke omvendt. Hvor vi ikke alene formulerer, men også fører en aktiv og ambitiøs arkitekturpolitik. Så vi tør byfornyelsen, men samtidig er tro mod det gamle og grønne. For halve løsninger harmoner dårligt med en helhedsplan.

Jeg tegner et billede af en by og en vision for vores kommune, hvor man forstår at balancere tre hensyn – lad os kalde det Viborgs treenighed: Bevarelse af de historiske rødder, dyrkelse af naturen og byfornyelsen for fremtiden. Eller med andre ord: Det bevaringsværdige, det beundringsværdige og det bemærkelsesværdige i skøn forening. Et kredsløb, hvor det fælles hjerteblod er gamle rødder, grøn ro og gennemtænkte rammer.

Jeg ser en by for mig med en smuk ”skyline”: Katedralskole og rådhus, stadion og idrætshøjskole, Borgvold og Sønæs, sygehus og psykiatri, Baneby og mere banebrydende arkitektur samt ikke mindst landsret og domkirke, der spejler sig stilsikkert og selvbevidst i søerne. Der skal være charme, selvtillid og stil over Viborgs profil. Det skal være vores ansigt udadtil, men endnu vigtigere skal det hvile på et helstøbt fundament, der også bag facaden fungerer i alle facetter – i alle baggårde stinker af kvalitetskommune!

Vi skal ikke konkurrere om at have den største! Det gør man måske i Herning – eller for at brande Brande! Det er ofte udtryk for mindreværdskomplekser, og vi har i Viborg noget, der er mere værd end så mange andre byer, hvis vi rendyrker kommunens unikke kernekvaliteter. Vi skal være tro mod dem og tro mere på dem! Også sådan tilgodeser treenigheden af det gamle, grønne og gennemtænkte tre hensyn: at tiltrække turister, at tiltrække tilflyttere, og at gøre tilværelsen bedre for vi nuværende beboere.

Viborg og vores kommune skal ikke være en kopi af hverken Herning, Silkeborg eller Randers. Vi skal være os selv! Kommune kend dig selv! Voks op! Hvil i dig selv, men ikke på laurbærerne! Vær tro mod dig selv og dit gode, gamle, grønne jeg. Men byforny dig og spring ud i fremtiden. Vær bevidst om dit værd, Viborg kommune!

Og ja, det her er jo bare ord, og ord er nemme at sætte sammen og flytte rundt med. Nemmere end at flytte en bygning eller en sø. Jeg vil hellere være med til at sætte en politik sammen, der ikke alene i ord, men i helhjertet handling løfter hele Viborg kommune til nye, gode, gamle og grønne højder!