Viborg Netavis har modtaget dette brev, som Dansk Ornitologisk Forening, har sendt til medlemmerne af Viborg Byråd.

DOF (Dansk Ornitologisk Forening, red.) Nordvestjylland vil gerne påpege, at vi mener, der er en række alvorlige mangler ved den foreløbige fuglekonsekvensvurdering, som Orbicon har udarbejdet i forbindelse med vindmølleprojektet ved Vinge.  

Rapporten indgår som bilag til Byrådets møde den 30/1 2019.

I særlig grad undrer vi os over, at Orbicon ikke har forholdt sig til det righoldige datamateriale, som er indsamlet gennem Aarhus Universitets ringmærkningsprojekt. Dette projekt har kørt siden november 2014, og vi finder at datamaterialet bør indgå i konsekvensvurderingen. I DOF’s høringsreplik, fra oktober 2018, har vi klart og tydeligt, med navn og telefonnummer, angivet, hvor dette materiale kan indhentes.  

Den delbestand, som Tjeleområdets tajgasædgæs tilhører, er – netop i kraft af DCE’s ringmærkningsprojekt – nok den danske gåsebestand, hvis færden og færdsel er allerbedst kendt. Derfor virker det uforståeligt, at Orbicons rapport slet ikke forholder sig til dette materiale.

1. Det er en fejl og en stor mangel ved kollisionsberegningerne, at de fugle, der fouragerer i Nørreådalen, ikke inddrages. Det manglende datamateriale om de GPS-mærkede fugles færden viser netop tydeligt, at der er livlig trafik mellem Nørreådalen og Tjele Langsø.
2. Det er forkert, når den foreløbige rapport angiver, at man ikke ved, hvilken rute sædgæssene følger, når de trækker til rast og overnatning på søen. Der foreligger netop righoldige data om deres trækbevægelser i det ikke-indhentede materiale om GPS-fuglene. Det fremgår med uomtvistelig tydelighed, at det projekterede mølleområde er et regulært trafikknudepunkt for sædgæssene. En mindre del af materialet indgår i øvrigt allerede i DOF’s høringsreplik til Viborg Kommune, indsendt i oktober 2018.
3. At sædgæssene kan trække til søens vestende, uhindret af de projekterede vindmøller, som det er angivet af Orbicon, har for os at se kun mindre relevans, da gæssene normalt slet ikke benytter denne rute (det gælder højst i perioder med stærk østenvind). Det ikke-indhentede datamateriale om GPS-fuglene viser netop, at de kun sjældent benytter denne rute på deres overnatningstræk.
4. DOF mener, der er en alvorlig mangel ved kollisionsberegningerne, idet der ikke indgår faktorer, der forholder sig til lysforhold og vejrlig (tåge, regn osv.). Det virker ejendommeligt, at der i de ellers så righoldige tal og formler ikke indgår faktorer, der inddrager disse vigtige forhold. Overnatningstrækket til Tjele Langsø, der går direkte igennem det projekterede mølleområde, foregår jo som oftest et pænt stykke tid efter solnedgang.
5. DOF mener, at det ligeledes er en mangel i regnemodellen, at den ikke forholder sig til flokstørrelser. Store flokke må logisk set forventes at være i større risiko for kollision end små flokke. Og trækket til overnatning på Tjele Langsø foregår netop ofte i meget store flokke.
6. Rapportens belysning af barriereeffekt og habitattab er påfaldende summarisk og mangelfuld. Barriereeffekten fra møllerne skal jo vurderes i sammenhæng med øvrige potentielle barrierer i landskabet (skove, markhegn, veje, bygninger osv.). Og om habitattab står der udtrykkeligt i EU’s plan for forvaltning af Natura 2000-områder, at ”med hensyn til geografisk afgrænsning, vedrører bestemmelserne i artikel 6 stk. 3, ikke kun planer og projekter, som udelukkende gennemføres i eller dækker et beskyttet område, men tager også sigte på planer og projekter, der gennemføres uden for området, men som alligevel kan påvirke dette væsentligt”.
7.  Endelig mener vi, at det bør tillægges stor vægt, at tajgasædgåsen kun har nogle få rastepladser i Danmark, hvor den forekommer i større antal. Sammenlignet med fremgangsrige arter som kortnæbbet gås, grågås og bramgås, så er tajgasædgåsen en særdeles konservativ fugleart, der år efter år stort set kun træffes på de samme lokaliteter – det gælder endda i ret betydelig grad helt ned på mark- og parcelniveau. En mulig risiko bør derfor overvejes særlig nøje et sted som i Tjeleområdet, der praktisk taget hver vinter i perioder huser nogle af de største flokke, der ses i Danmark.

Af ovennævnte grunde anbefaler vi, at Byrådet beder om en mere fyldestgørende konsekvensvurdering; en konsekvensvurdering, der ikke blot er et teoretisk skrivebordsarbejde, men derimod tager udgangspunkt i netop de forhold, der er karakteristiske for Tjeleområdets tajgasædgæs. Alternativt kunne ønskes en rapport fra et firma, der måske i højere grad har vilje og evne til at belyse emnet objektivt.

Det vil ikke være godt for den kommunale beslutningsproces, hvis Byrådet tager den foreliggende rapport som sandheden om konsekvenserne ved vindmølleprojektet.

Vi vil derfor stærkt anbefale, at Byrådet venter med at træffe beslutning om projektets videre skæbne, indtil der foreligger en mere fyldestgørende konsekvensvurdering.

Med venlig hilsen 

Dansk Ornitologisk Forening, lokalafdeling for Nordvestjylland,

ved

Jan S. Kristensen, Hanstholm. Formand
Thorkil Brandt, Tindbæk. Caretaker for Tjele Langsø og Nørreådalen