Af Birthe Harritz, Velfærdsdemokraterne

Ifølge Byggeloven skal vores boliger være i sømmelig stand. Alligevel ser vi flere og flere faldefærdige bygninger i landskabet – huse, der skæmmer omgivelserne, generer naboer og i visse tilfælde udgør en sundhedsrisiko. Det er en udvikling, vi som samfund må tage alvorligt.

Vi må stille højere krav til boligejere om at vedligeholde deres ejendomme. Det er ikke rimeligt, at kommunen – og dermed fællesskabet – skal betale regningen for nedrivning af private huse, som har fået lov at forfalde. Ja, der findes både statslige og kommunale puljer, men de midler rækker langt fra til de mange ejendomme, der er i elendig stand.

Samtidig er det blevet både dyrere og mere kompliceret at bortskaffe byggematerialer. De nye regler om asbest gør det endnu mere udfordrende og fordyrende. Konsekvensen er desværre, at mange forfaldne huse kommer til at stå endnu længere, mens problemet vokser.

Byggeloven giver kommunerne mulighed for at kontakte ejendomsejere og stille krav om udbedring – og at sanktionere, hvis der ikke sker noget. Det er et redskab, jeg vil tage op i Teknisk Udvalg. Viborg Kommune bør bruge det langt mere aktivt. Vi kan ikke hjælpe alle, og vi må turde stille krav. Ejerskab indebærer også ansvar.

Det er trist at være nabo til et hus i forfald – især når der begynder at falde asbestplader ned. Vi kan ikke være tjent med, at private ejendomme udgør en risiko for deres omgivelser.

Det her er ikke kun et problem i Viborg Kommune. Der er brug for, at regeringen tager problemet alvorligt og lægger et større ansvar på boligejerne. Jeg har allerede rejst sagen over for boligminister Morten Dahlin, og det eneste nye, jeg kan udlede af hans svar, er, at vi som kommune skal gå mere direkte til ejerne og sanktionere dem. Det agter jeg at følge op på.

Vi skylder både naboerne, vores lokalsamfund og det fælles landskab at handle.