Læserindlæg indsendt af Kai O. Andersen, Dalgasvej 3, 8800 Viborg, kandidat til kommunalvalget for SF

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har offentliggjort en ny undersøgelse, der tydeligt viser, at de rige bliver rigere, og de fattige bliver fattigere. Artiklen beskriver, hvordan det er gået siden finanskrisen og viser et billede af et Danmark, der bliver mere og mere polariseret.

En liberal tænketank vil sikkert rose dette og bruge det som et eksempel på, at det går rigtig godt. Men det gør det ikke. Fint, at det går godt for nogle og tillykke med det. Men når det samtidigt betyder, at andre bliver fattigere, ja så er der ikke grund til at glædes. Den stigende rigdom bygger tilsyneladende på, at der er andre, der betaler gildet.

De nordiske velfærdsmodeller bliver tit udskældt for at kvæle alt initiativ, og at det stort set ikke kan betale sig at yde en ekstra indsats og tjene lidt ekstra. Det passer så ikke, kan vi se, gennem de seneste år er grupper i vores samfundet stukket helt af fra resten og har tildelt sig selv lønninger, præmier og andet der langt overstiger, hvad der kan leveres af arbejdskraft og indsats.

For min skyld må vi gerne give gode lønninger til dem, der knokler som chef, leder eller ejer. Dem der sørger for at Danmark kører, at der produceres, at der er varer i butikkerne, at det offentlige fungerer og alt det andet der bidrager til vores fælles velfærd. Men når formuerne skabes ved underlige transaktioner, skatteunddragelse, underbetaling og spekulation, så er jeg ikke med mere.

Vores velfærd er under pres. Der mangler varme hænder, og dem der er, skal løbe alt for stærkt. Vi vil gerne gøre mere for børnene, de ældre, handicappede, de udstødte og mange andre. Men altid render vi ind i ”Hvor skal pengene komme fra?”. Almindelige lønmodtagere og selvstændige betaler skat til fællesskabet. Samtidig med at andre, der har penge nok, betaler sig fra at betale skat via sindrige selskabskonstruktioner og skattely.

Vulgærkapitalisme og røveri ved højlys dag skal ikke være en del af den måde vi indretter vores samfund på. Det er på tide, at der gribes hårdt ind med regulering og kontrol. Markedet kan tilsyneladende ikke klare det selv. En begyndelse kunne være, at vi sammen med de øvrige europæiske lande indførte en beskeden skat på finansielle transaktioner på 0,01 procent. Det vil give fællesskabet Danmark 7 milliarder om året. Mon ikke vi kunne finde steder at bruge dem?