Debatindlæg af Susanne Kraft, Kvorning, formand for VibLand.

Sommerferien er godt i gang, vi får sommergæster, tager på tur eller på en rejse. Uanset hvad man laver, kan man få nye indtryk, og det siges jo at være sundt. 

Det er for eksempel en god idé at lege turist i den anden ende af kommunen. Lad som om du aldrig har hørt om Fly, Hammershøj, Hvam eller Rødkærsbro. Der er stier og legepladser med bord-bænke sæt. Og den medbragte kaffe smager straks helt anderledes end derhjemme. 

Landskabet er også anderledes. Hvordan er den mon opstået, og hvilke mennesker har boet her for 1000 år siden. Det er en god anledning til at låne en bog eller google sig frem til noget, man ikke vidste før. 

Og sommergæsterne! Hvor kommer de fra, og hvordan bor de mon? Der fik jeg lige et nyt indtryk, gad vide om det var sundt, for det var faktisk lidt trist. Min gode fætter fra Tyskland var nemlig på besøg. Mens vi sådan stod i haven og plukkede hindbær til desserten, så kom vi til at sammenligne de byer vi bor i. Han bor også i en meget lille by. I Tyskland svarer ”meget lille” til ca. 3500 indbyggere. 

Han fortalte om butiksdød, fraflytning, tiltagende trafik, lukning af børnehaven, mangel på kvalificeret arbejdskraft, flere ældre i byen. De ældre, mente han, var heldigvis et stort aktiv, fordi de holder turistattraktionen og de historiske huse i stand. 

Turismen i nabobyen organiseres desværre af et eventfirma, der ødelægger den glæde ved skoven, som de lokale indtil nu har haft. Ja, og skiturismen vil svinde ind med de klimaforandringer, der er i vente. Men det lader ikke til, at nogen handler på det.  

Sikke et sørgeligt indtryk. Åbenbart synes alle regeringer, at stort er godt, og større er endnu bedre. Intet kan dog være mere forkert, for hvorfor lever så mange mennesker tilbagetrukken, bliver endda ensomme, kan ikke overskue omverdenen? Fordi samfundet er blevet uoverskuelig og anonym. 

Skolen, købmanden, kroen, sygehuset, politi og rådhus – institutioner, som betyder noget for vores gøren og laden, er flyttet langt væk og til dels digitaliseret. Vi skal udfylde skema uden mulighed for at snakke med en ansat. Vi skal styres af excelark, one size fits all. Jeg synes, at det er forkert, og ligefrem sundhedsfarligt, fordi helbred og menneskelig kontakt hænger sammen. 

Det er derfor, jeg er engageret i VibLand, Viborg Landsbysammenslutning. Det var, hvad jeg kunne fortælle min fætter. Han fik et nyt indtryk med hjem. 

Lige nu har vi alle en chance for at forhindre, at alt skal være større og mere anonymt. Vi har en mulighed for at støtte de mindre samfund, så de blomstrer. Vi skal have arbejdspladser, uddannelser, læger og trafik til at spille sammen. Og det skal politikerne og forvaltningen hjælpe landsbyerne med. De skal lytte, forstå og handle. 

Det drejer sig ikke om projekter, men om mennesker og fremtid. De lande, hvor skellet mellem by og land er stor, er ikke de forbilleder, som burde gælde for et godt land som Danmark. Kender vi ikke alle nogle skrækeksempler på befolkningsgrupper, der alt for længe har levet isoleret med deres egne forestillinger om ret og uret? Det har vi ikke brug for her. 

Det, vi har brug for, er en regering og lokalpolitikere, der skuer i fremtiden og kan se, at mindre byer har stor værdi for trivsel, innovation, menneskelig samvær. Det kræver selvfølgelig, at landdistriktet ikke bliver udsultet. 

Det kan ikke være de frivillige, som skal holde gang i landsbyerne, hvis den offentlige trafik, skolen, læge, købmanden og arbejdspladserne forsvinder. Vi frivillige gør en kæmpe indsats i landsbyerne, og derfor opfordrer jeg politikerne og forvaltningen: støt os i vores arbejde, ryd stenene af vejen, råb op, hvor I kan. Det kunne jo være, at jeg næste gang kan fortælle min fætter, at Danmark er et foregangsland. Ikke med digitalisering eller antal vindmøller, men med at være i balance med sig selv. 

PS: jeg tog min fætter til Gedhusmuseet, Hammershøj Mejeristi, Fyrkat, Daugbjerg Kalkgruber og Nørreådalen ved Mollerup. Autentiske oplevelser.