Seniorer på regnvåd udflugt til Rebild, Rold og Lille Vildmose
Tirsdag 10. maj tog Løvel og omegns Seniorforening på bustur til Rebild Bakker, Rold Skov og Lille Vildmose i øsende regnvejr med støtte fra Løvelfonden.
Udflugten startede med kaffe og rundstykker i nogenlunde tørvejr ved Rebild Porten. Trods regnvejret vovede en del af selskabet sig herefter ud i bakkerne, mens andre blev i Rebild Porten, hvor der er udstillinger og et væld af pjecer og kort over området, og nogle fik en sludder med personalet.
Efter besøget i Rebild kørte bussen gennem den nyudsprungne Rold Skov, hvor Keld blandt andet fortalte om Store Økssø, en 33 hektar stor skovsø, der ligger midt i Rold Skov. Den er et besøg værd, hvis man igen kommer på de kanter, og alle var enige om Rold Skov bestemt var et nyt besøg værd på en dag med lidt bedre vejr. I denne omgang blev det meste af skoven oplevet i tørvejr fra bussen. Det beretter Inger Møller fra Løvel og omegns Seniorforening
– Vi fik set det meste af Rold Skov i regnvejr fra bussen, et flot og meget varieret landskab, fortæller hun.
Første del af udflugten sluttede ved Kongerslev Kro, hvor der ventede deltagerne en dejlig middag, bestående af hakkebøf med det hele og islagkage til dessert.
Tur til Lille Vildmose
Efter et godt måltid mad var der tanket god energi til næste stop, som var Vildmosecentret.
– Her fik vi en dygtig naturvejleder med i bussen, og han fortalte på en spændende måde om mosens liv og ikke mindst dens dyreliv, fortæller Inger Møller.
Så gik turen ellers rundt i mosen med første stop ved Tofte Sø, som i 1973 blev sat under vand efter at have været tørlagt i godt 200 år.
– Her forklarede naturvejlederen om søens opståen og fredning samt bevarelse af den særprægede natur ved søen. Vi hørte også om de dyr, man kan møde i naturen og noget om de udsatte elge, der skal hjælpe med naturgenopretningen i mosen, forklarer Inger Møller.
Næste stop var ude ved et område, hvor man er i gang med at genoprette mosen, som i mange år blev brugt til tørv og spagnum.
– I silende regn fik vi forklaret, hvor mange år der vil gå, før mosen kan blive til højmose igen og hvordan, birketræer her er meget uønskede, da de optager meget vand fra den nydannede mose, beretter Inger Møller.
Sidste stop på turen var til remisen i Dokkedal. Her reparerede man de tog, der kørte i mosen tørv, der blev brugt til brændsel under 2. venrdenskrig I bliver togene brugt til at køre besøgende ud i. I remisen var der også udstilling af gamle traktorer med med.
– Det gav mange af de lidt ældre mænd lys i øjnene, siger Inger Møller.
Eftermiddagskaffen og kage blev indtaget i bussen på hjemturen, der gik over Hadsund og Mariager. Trods regnen havde alle 38 deltagere en god tur, lyder meldingen.
Kommentarer