Debatindlæg af Lau Lauridsen, pædagog og 1. suppleant for SF til Viborg Byråd.

Planlægningen af årets store børnefestival/Snapsting på Borgvold er i gang. Et årligt tilbagevendende arrangement, som tiltrækker cirka 4.000 børn til et hav af kulturelle arrangementer og workshops.

I den lokale dagspresse kan jeg nu læse, at man fremadrettet som arrangør af dette vil indføre et såkaldt “no show-gebyr” til de skoler og institutioner, som melder sig til et af arrangementerne, men ikke dukker op.

Jeg er selv pædagog i en af kommunens daginstitutioner (og kan derfor af samme årsag ikke udtale mig om baggrunden for eventuelle udeblivelser af skolebørn til førnævnte arrangementer). Derimod kan jeg fra nærmeste hold udtale mig om daginstitutionernes eventuelle udeblivelser fra eksempelvis et arrangement i forbindelse med Snapsting, eller lignende.

Jeg er muligvis udstyret med en dårlig fantasi, men jeg kan simpelthen ikke forestille mig en eneste daginstitution melde sig til et arrangement – og derefter bevidst blive væk fra det.

Derimod kan jeg – når jeg nu som børnehavepædagog generelt kender forholdene i kommunens daginstitutioner, sagtens få øje på, hvad der helt konkret sker. Dagligdagen ude i institutionerne kan være en kamp for at få til at hænge sammen. Sygdom, barnets første sygedag, kursus og mødevirksomhed blandt/for personalet kan lynhurtigt påvirke en i forvejen skrøbelig normering.

Jeg tager ofte hjemmefra om morgenen, på vej til mit job, med en plan A inde i hovedet. Når jeg ankommer på jobbet, viser forskellige omstændigheder så, at jeg og mine kollegaer er nødt til at lave en plan B eller C.

Det kan være, at skovgruppen alligevel ikke kan tage i skoven. Det kan være, at der alligevel ikke er ressourcer til at gennemføre formiddagens planlagte emnearbejde med en bestemt gruppe børn – eller det kunne også være, at det pgå grund af eksempelvis personalemangel ikke kan lade sig gøre at deltage i det i forvejen planlagte arrangement på Borgvold i forbindelse med årets Snapsting for børn.

Ifølge arrangementskonsulent i Viborg Kommune, Anne-Mette Fledelius, er en bøde åbenlyst vejen frem. Hun udtaler: “Og det er altså bare for mange (de fraværende). Vi håber naturligvis, at det “no show-gebyr”, vi nu indfører, betyder, at der bliver langt færre, som ikke dukker op”.

Jeg tænker: Hvis en straf/bøde medfører færre dage ude i institutionerne, hvor man tager plan B eller C i brug, så send blot flere bøder! Hvis ikke, så lad være!