Viborg By

Sådan ser hele konstitueringsaftalen ud

Forhandlingslederne for de fem partier i konstitueringen fremlagde torsdag ved et pressemøde indholdet af aftalen. Foto: viborg

Konstitueringsaftale for byrådsperioden 2018-2021

Overordnet politisk aftale

Der er enighed mellem partigrupperne i det nyvalgte Viborg Byråd om, at arbejdet i den kommende byrådsperiode baseres på den vedtagne overordnede Vision for Viborg Kommune med titlen:

‘Viborg Kommune – vilje, vækst og velfærd’

hvor hovedintentionen er, at vi vil skabe:

  • Et attraktivt erhvervsmiljø i konstant udvikling
  • Et dynamisk forsknings- og udviklingsmiljø
  • Børnenes og børnekulturens kommune
  • Sports- og kulturoplevelser på internationalt niveau
  • En sund og grøn kommune
  • Levende byer og lokalsamfund

Endvidere er der enighed om, at arbejdet i det nyvalgte byråd også baserer sig på den vedtagne Udviklings-strategi, som har tre hovedområder: 

  • Animation
  • Grøn teknologi og bæredygtig produktion
  • Store oplevelser

Den overordnede Vision og Udviklingsstrategien er grundlaget for byrådets arbejde – og begge skal konkretiseres, og yderligere initiativer igangsættes i takt med, at der er økonomisk grundlag herfor.

På den baggrund er det afgørende at satse på initiativer, som i særlig grad kan bidrage til økonomisk vækst og beskæftigelse i kommunen.

Det drejer sig bl.a. om:

  • Fastholdelse af og etablering af nye virksomheder og arbejdspladser
  • Uddannelse og opkvalificering af især unge og ufaglærte
  • Etablering af en tidssvarende infrastruktur til og fra Viborg Kommune

Derudover skal der være fokus på to andre udviklingsområder:

  • Den demokratiske proces i kommunen
  • Landdistriktsudvikling

Konkret betyder det, at der skal:

  • udarbejdes en Strategi for borgerinvolvering i det lokale demokrati
  • etableres et Landdistriktsudvalg og udarbejdes en ny Landdistriktspolitik med henblik på at understøtte og udvikle oplandet til Viborg by via særlige initiativer
  • udarbejdes en Helhedsplan for Bjerringbro

Økonomisk politik

Orden i den kommunale økonomi er fundamentet for tryghed blandt borgere og kommunalt ansatte.

Og vi har stadig – på trods af et begyndende opsving i den internationale og nationale økonomi – et begrænset økonomisk råderum i de kommende år.

Den overordnede økonomiske politik i perioden 2018-2021 baserer sig på følgende:

  • Partierne er enige om, at det er af afgørende betydning for kommunens positive udvikling og evne til at yde god service til borgerne, at kommunens hidtidige overordnede økonomiske politik og udviklings-politik fastholdes
  • Partierne er enige om, at der er behov for en fortsat stram budgetlægning og -styring, så kommunens økonomiske soliditet fastholdes – og for en udviklingsorienteret investeringspolitik
  • Partierne er enige om, at fortsat effektivisering i den kommunale drift er nødvendig – og dette kan kombineres med udbud af kommunale opgaver samt andre initiativer, som kan fremme engagement og arbejdsglæde i udførelsen af den kommunale service
  • Partierne er enige om, at udbud ikke kan finde sted på drift af centre for ældre, handicappede og psykisk syge
  • Partierne er enige om, at der skal igangsættes forsøgsarbejder indenfor nærmere afgrænsede sektorom-råder for at afprøve modeller for at skabe øget engagement og øget arbejdstilfredshed med henblik på at opnå bedre service i forhold til borgerne
  • Målrettet indsats på personaletrivsel og mindskning af sygefravær blandt kommunalt ansatte
  • Partierne er enige om, at der i løbet af 2018 skal vedtages en revideret Indkøbs- og udbudspolitik
  • Partierne er enige om, at et overskud på ordinær drift på ca. 200 mio. kr., et anlægsbudget på ca. 200 mio. kr. og en gennemsnitlig kassebeholdning på ca. 200 mio. kr. skal tilstræbes
  • Partierne er enige om, at en mindre skattestigning kan komme på tale, hvis kommunens vækst- og velfærdsdagsorden bliver udfordret
  • Partierne er enige om, at anlægsbudgettet for 2018 – og overslagsårene 2019-2021 – danner grundlag for den kommunale investeringspolitik

Erhverv og beskæftigelse

Fortsat erhvervsudvikling og nye job er forudsætningen for vækst – og dermed økonomisk tryghed og velfærd for kommunens borgere.

Derfor skal erhvervs- og beskæftigelsesområdet have et særligt fokus i den kommende byrådsperiode.

Det samme gælder uddannelsesområdet – især med vægt på unge og erhvervsuddannelser.

Den overordnede erhvervs- og beskæftigelsespolitik i perioden 2018-2021 baserer sig på den vedtagne Erhvervsstrategi 2020, som rummer følgende elementer:

  • Markedsføring af Viborg Kommune
  • Rekruttering – en attraktiv kommune, kompetent arbejdskraft og relevante uddannelser
  • En forbedret infrastruktur
  • Internationalt udsyn og indsigt

Konkret betyder det bl.a. at:

  • partierne er enige om, at erhvervsservicen skal fastholdes i et tæt samarbejde med erhvervslivet
  • partierne er enige om, at infrastrukturen (A26/motorvejsforbindelse og tognet) skal have et særligt fokus
  • partierne er enige om, at der skal arbejdes på at understøtte eksisterende og tiltrække nye uddannelser til kommunen
  • partierne er enige om, at gruppen af unge i aldersgruppen 18-25 år skal have et særligt fokus med hen-blik på at få en uddannelse og/eller et job, så de bliver selvforsørgende. Bl.a. med baggrund i dette etable-res der et Beskæftigelsesudvalg
  • partierne er enige om, at fritid, idræt og kultur ses som en investering i et godt sted at leve og bo – og derved et godt ‘bosætningsværktøj’
  • partierne er enige om, at Udviklingspuljen bl.a. anvendes til initiativer på erhvervs- og beskæftigelses-området

Energi, klima og miljø

Det er vigtigt, at Viborg Kommune har en sammenhængende politik i forhold til energi-, klima- og miljøområdet med henblik på at sikre en grøn kommune.

Der skal derfor i den kommende byrådsperiode være fokus på at:

  • udarbejde en ny Energiforsyningplan , som bidrager reduktion af brug af fossile brændstoffer til fordel for alternative energiformer – bl.a. biogasanlæg, solceller, vindmøller og især overskudsvarme
  • udarbejdelse af en ny Miljøstrategi og en ny Klimapolitik, som sammen med Energiforsyningsplanen bidrager til en grøn omstilling
  • affaldssorteringen udvikles til større grad af kildesortering
  • kommunale bygninger sikres energieffektivitet – ESKO-ordninger er en mulighed

I tilknytning til Energiforsyningsplanen er partierne enige om, at der skal etableres en ny organisering af varmeforsyning og distribution i Viborg, hvor Energi Viborg Kraftvarme A/S og Viborg Fjernvarme indgår i en ny organisering – gerne sammen med Overlund Fjernvarme og de to almene boligselskaber.

Det skal ske på en måde, så forbrugerne sikres afgørende indflydelse og sådan, at andre byer i kommunen – og andre kommuner – kan tilkobles, så overskudsvarmen kan udnyttes fra Apple og andre virksomheder.

En afklaring af denne nye organisering skal ske inden 1. januar 2020. I den forbindelse vurderes denne nye organiserings indflydelse på fremtidens Energi Viborg A/S.

Service og velfærd

Den kommunale service på de forskellige service- og velfærdsområder tilstræbes fastholdt på nuværende niveau.

Det begrænsede økonomiske råderum og pres på den kommunale service gør det nødvendigt med såvel priorite-ring som effektiviseringer.

Den overordnede politik på service og velfærd i perioden 2018-2021 baserer sig på følgende:

  • Partierne er enige om, at den generelle service og velfærd tilstræbes minimum fastholdt på nuværende niveau
  • Partierne vil understøtte, at madservice i daginstitutioner i øget grad bliver økologisk
  • Partierne er enige om, at der er fokus om skoleområdet i forbindelse med Folkeskolereformen og den vedtagne plan ‘Udfordringer til alle og uddannelse til flere’
  • Partierne vil opgradere intensive forløb på bl.a. ordblindeundervisningen
  • Partierne vil fortsætte den særlige indsats, som er fastlagt i TULU-udvalget
  • Partierne er enige om, at autismeområdet skal have et særligt fokus
  • Partierne er enige om, at der skal være særligt opmærksomhed på handicap- og psykiatriområdet i sammenhæng med sundhedsområdet, hvorfor der oprettes et nyt Social- og sundhedsudvalg
  • Partierne vil gradvist indføre (lægehenvist) gratis psykologihjælp for 15-25-årige
  • Partierne vil fasholde ‘Kør for en tier’, indtil Rejsekortet er fuldt indfaset
  • Partierne er enige om, at idræts- og kulturområdet er vigtigt og at den nye idrætspolitik ‘Viborg – en kommune i bevægelse’ og den nye ‘Kulturstrategi 2017-2020’ skal implementeres i den kommende byrådsperiode
  • Partierne er enige om, at der skal udarbejdes en Børnekulturstrategi
  • Partierne er enige om, at ældreområdet er en særlig udfordring på grund af demografiudviklingen

Kommentarer