Debatindlæg af Mette Nielsen og Birthe Harritz, medlemmer af Viborg byråd for Velfærdsdemokraterne.

Danmark er endnu engang placeret som et af verdens lykkeligste lande på FN’s årlige rapport – en imponerende 2. plads, som vi kan være stolte af. Når vi ser nærmere på, hvad lykke egentlig handler om, bliver det tydeligt, at de områder i Danmark, der scorer højest på lykke, ofte er de mindre landområder og landsbyer.

I Viborg Kommune, hvor Viborg og Bjerringbro er de to største byer, bor næsten 66 procent af borgerne i en af de 92 mindre byer, landsbyer eller landdistrikter. Når man bor i en landsby eller et mindre byområde, er et venligt nik, et smil og en snak i brugsen, hos købmanden, på skolen eller på gaden en naturlig del af hverdagen.

Denne nærhed og dette fællesskab er noget, vi skal værne om og understøtte i vores politiske prioriteringer. Lykkefølelsen og det at være en del af et fællesskab har også sundhedsmæssige fordele – sociale fællesskaber kan være lige så gavnlige som frisk luft og motion, når det kommer til vores levetid.

Der tales meget om de politiske emner, der berører Viborg by, men de problemstillinger, der betyder meget for landdistrikterne, får ikke samme plads i debatten. Det kan vi ikke være bekendt – især ikke når vi ser på, hvor mange borgere, der bor i disse områder.

Alle borgere i Viborg Kommune bidrager gennem den skat, de betaler til kommunekassen, og derfor skal vi sikre gode vilkår for både land og by. Som Velfærdsdemokrater opfordrer vi til, at alle stemmer – både fra Viborg, Bjerringbro og de små byer og landsbyer – bliver hørt på lige vilkår.

Ægte velfærd handler om, at alle dele af vores kommune bliver værdsat på samme måde og har samme stemme i debatten. Vi vil kæmpe for øget borgerinddragelse, så alle – uanset om de bor i Viborg, Bjerringbro eller i vores landdistrikter – bliver hørt. Ingen skal lades i stikken.