Viborg By

Populær dødsynd på Skovgaard Museet

Den britiske kunstner Rebecca Louise Law, der står bag udstillingen HOVMOD på Skovgaard Museet. Pressefoto

Dødsynder trækker folk til. Det kan Skovgaard Museet konstatere efter første måned med udstillingen HOVMOD, der har vist fint besøgstal og mange nye ansigter blandt gæsterne.

Udstillingen HOVMOD på Skovgaard Museet har været populær. Siden åbningen 3. februar har 2000 gæster lagt vejen forbi, og det er et meget pænt tal for det viborgensiske kunstmuseum, fortæller bogholder Henning Knudsen.

Udstillingens funktion som led i en større om “De syv dødsynder” har i den forbindelse haft en positiv effekt, mener han.

– Alle de syv museer, der deltager i “De syv dødsynder” giver hinanden omtale indbyrdes, og har man været på én udstilling, får man 20 procents rabat på det andre. Vi ser mange nye ansigter – folk der kommer længere væk fra, og det har helt sikkert noget med det at gøre, siger han.

I går var der omvisningen på udstillingen. Et fast tilbud på museets aktuelle udstilling  første onsdag i hver måned. 30 gæster lod sig vise rundt, hvilket også er meget godt besøgt, fortæller Henning Knudsen. Og endnu flere sikkert havde fundet vej til Skovgaard Museet i går, hvis ikke Viborg Domkirke konkurrerede med sit storstilede reformationsarrangement, der også lagde beslag på alle på alle områdets p-pladser, mener han.

Hovmod tolket med ægte blomster

 

Det er den britiske kunstner Rebecca Louise Law, der står bag udstillingen om hovmod. Hun har valgt at fortolke dødsynden, der i den europæiske middelalder blev betragtet som den værste af dem alle, med værker lavet af rigtige blomster.

Rebacca Louise Law Oprah Winfreys yndlingskunstner og har lavet projekter for designfirmaer som Hermès, Jimmy Choo og Max Mara og større kulturinstitutioner som Royal Opera House og The Victoria & Albert Museum i London.

HOVMOD er Rebecca Louise Laws første udstilling i Skandinavien. Den kan ses frem til 28. maj 2017.

“De syv dødssynder” mellem Randers Kunstmuseum, Glasmusset, Horsens Kunstmuseum, Museet for Religiøs Kunst, MUSE®UM, Holstebro Kunstmuseum og Skovgaard Museet i anledningen af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017.

 

Kommentarer