Debatindlæg af Niels Cleemann, Fastrup, 8830 Tjele

Byrådet sagde nej til projektet med vindmøller ved Tjele Langsø umiddelbart før kommunevalget. Det var med en rutineret og forstandig politiker i borgmesterstolen, og han fik da også stor opbakning fra vælgerne ved det efterfølgende kommunevalg.

Men byrådet konstituerede sig med en ny borgmester, og i henhold til konstitueringsaftalen blev projektet så til lokalbefolkningens rædsel alligevel politisk igangsat.

Til stor frustration for mange, som på den måde er kommet galt afsted med at stemme for noget, som blev anset for aflyst for tid og evighed. Det glemmer man ikke, tilliden er væk.

I henhold til meningsmålinger er det nu under en trediedel, der har tillid til politikerne, det har aldrig været lavere. Men forudsætningerne for tillid er simpelthen ikke til stede, det viser forløbet af det her mølleprojekt med al tydelighed.

Projektet som aldrig burde være igangsat, er i tidens ånd blevet italesat som grøn omstilling. Men grønt er det på ingen måde, nærmere kulsort. Bl.a. har de to store landsdækkende grønne organisationer klart sagt fra.

Dertil kommer, at projektet ikke vil være til glæde for nogen i kommunen, bortset for de to jordejere.

Ledelsen i det nye byråd har åbenbart ønsket at sende et signal om ansvarlighed, handlekraft og sammenhold.

Men det skulle gå så hurtigt, at der ikke blev tid til at indhente et projekt, som tog hensyn til kommunens egne vedtagelser, notater, handleplaner og hensigtserklæringer om landskab og naturbeskyttelse.

Utallige mandetimer i kommunens forvaltning er blevet brugt på skrivelser, som man nu bare ser helt væk fra, for at kunne få anbragt otte kæmpemæssige, roterende industrianlæg ude midt i kommunens mest attraktive naturområde, med ødelæggende virkning langt ud i det omgivende landskab.

Er projektet overhovedet lovligt? Ja, det siger forvaltningen. Men meget tyder på, at det ikke er tilfældet.

Bl.a. er der indgået en international aftale i Paris i 2016, som Danmark er medunderskriver af, og som i realiteten forhindrer projektet.

Gået på klingen har forvaltningen svaret, at de aftaler den danske stat har indgået, som ikke er implementeret i dansk lovgivning, ikke vil blive medtaget i miljørapporten!

Hvis det er Viborg Kommunes opfattelse af det kommunale selvstyre, så må man prise sig lykkelig for, at det udøves under statens tilsyn.

Viborg Kommune er trods alt ikke en stat i staten, som enerådigt kan misrøgte et enestående naturområde af stor national og international betydning. Hvordan skulle Danmark under de omstændigheder ellers kunne deltage i internationalt samarbejde om naturbeskyttelse?

Uheldigvis er Viborg kommune nu samtidig godt i gang med at skyde sig selv i foden. For i takt med de stærkt stigende boligudgifter i byerne, er der ved at ske en udflytning til et liv på landet.

Her ligger Tjeleområdet med sin enestående natur perfekt for de østjyske byer, for udflytningen vil ofte medføre, at der skal pendles.

Unge ressourcestærke familier er allerede ankommet til egnen. Men de må nu konstatere, at en investering i en bolig på landet i Viborg Kommune er noget, man stærkt må fraråde. Det er det rene hasard.

For ligegyldigt hvad Viborg Kommune har nedfældet af bestemmelser om det miljø, man ønsker at investere i, så har det her projekt vist, at det ikke er det papir værd, det er skrevet på.

I stedet for en indtægtsgivende udvikling i egnen omkring Tjele Langsø, så vil vindmølleprojektet føre til en sørgelig afvikling og mistede skatteindtægter.

Egnen vil blive ændret til en uinteressant sammenblanding af landskab og industri og med en artsfattig og forarmet natur. Sådan som det allerede ser ud de fleste andre steder rundt i landet.

Hver enkelt byrådsmedlem opfordres til selvstændigt at tage stilling til det her projekt og ikke lade sig dirigere af en konstitueringsaftale.

Man kan i den forbindelse stille spørgsmål ved, om vore kommunalpolitikere har arbejdsbetingelser, der svarer til ansvaret, eftersom 30 af byrådets 31 medlemmer er fritidspolitikere.

Det har de givetvis ikke, for byrådet behandler en strøm af komplicerede projekter. Man burde derfor aflønne flere byrådsmedlemmer på fuld tid.

Som det er nu, bliver det nogle få byrådsmedlemmer, der kommer til at bestemme i samarbejde med forvaltningen, og dermed udvandes det repræsentative demokrati.

Som projektet fremstår, må man håbe for alle parter, at det nu skrinlægges én gang for alle. I modsat fald bliver der tale om en langtrukken affære og et varmt emne ved næste kommunevalg.

Måske afgøres kommunevalget om to år allerede nu?