Debat og politik

Nu er det slut med den skøre regel!

Pressefoto

Læserbrev af Mette Nielsen (S).Folketingskandidat og Byrådsmedlem i Viborg Kommune.

Jeg har aldrig forstået, hvor det skulle koste penge at elske hinanden og bo sammen 

Ægtefællemodregning afskaffes fra 1. januar 2023. Jeg er rigtig glad for, at det forslag er blevet vedtaget. For mig at se, så har det altid været urimelig, at der skulle ske ægtefællemodregning for folke- senior- og førtidspensionister. Jeg har altid fundet den regel både urimelig og uværdig.

Det har aldrig givet mening for mig, hvorfor en stor gruppe mennesker skal straffes økonomisk pga. begge parter ikke er aktive på arbejdsmarkedet. Det er jo helt skørt at straffe nogen – og helt urimeligt i forhold til par/familier – som i forvejen ikke har to indkomster fra arbejdsmarkedet.

Nu er det heldigvis fortid – og reglen bliver afskaffet med virkning fra 1. januar 2023. Det er SF, Radikale, Dansk Folkeparti og KD, som sammen med regeringen, har afsat penge til, at forslaget nu kan realiseres.

Gode politiske løsninger handler både om prioriteringer og om at finde økonomi til de gode idéer. Der skal handling bag ordene – så jeg er meget tilfreds med det her!

Det her kommer til at gavne ca. 100.000 mennesker i Danmark og deres familier

Kommentarer