Debatindlæg af Axel Busck, Carol Christiansen, Birthe Dalsgaard og Bitten Pedersen, Sjørring og Lindum.

Hvorfor stiger modstanden mod energiparkerne og de store anlæg i Viborg Kommune, når vi ved, at sol og vind er en del af løsningen på vores energiproblem?

Modstanden mod de store, grønne energiparker i Viborg Kommune stiger. Den anmeldte demonstration foran Viborg Rådhus mod de store anlæg d. 29. januar er et tegn på øget protest.

Men vi ser grøn omstilling som en nødvendighed, og vi mener, at sol og vind er en væsentlig del af løsningen på Danmarks energiproblem. Vi er derfor også parate til at tage vores del af ansvaret.

Men hvorfor så protestere? Det skal vi fordi, anlæggene er for omfattende og dybt indgribende i vores natur, kultur og det gode liv i lokalområdet, og det skal vi fordi, Viborg Kommune har givet os for få, for selektive og for sene oplysninger – og måske væsentligst, det skal vi, fordi Viborg Kommune undgår at føre dialog med os.

Det udfolder vi i det følgende med fokus på Tjele Energipark – her nærmere bestemt den del, der vedrører området ved Sjørring. Vi er kritiske over, hvorfor kommunen har valgt netop Tjeleegnen.

Det skaber utryghed, at Tjele Energipark bliver til et industriområde. Utrygheden skærpes af, at Viborg Kommune ikke taler med borgerne om den nye status

Vi kan se, at den nye Lov om Energiparker (2024) definerer en energipark som et areal, hvor der kan opstilles vindmøller, solceller og/eller oprettes energianlæg med en forventet storskala-produktion på mindst 100 GWh/år. Til området kan der også tilknyttes anden industri, og der kan dispenseres fra visse dele af skovloven, museumsloven og naturbeskyttelsesloven.

By- og landdistriktsministeren udpeger statslige energiparker, men det skal ske i tæt samarbejde med kommunen. Det ser ud til, at Viborg Kommune selv har taget initiativet, da Tjele ikke var et af de områder, der oprindeligt blev udpeget. Energiminister Lars Aagaard siger, at en national energipark er et industriområde (Samråd i FT d. 13/11- 24). Området ændrer altså status og vil som følge heraf miste en del af sin lovmæssige beskyttelse.

Etableringen af en energipark vil ændre landskaberne i og omkring Tjele Langsø og medfører oprettelse af et industrianlæg på et stort område ved Nørre Vinge i Tjele samt store solcellemarker i 3.5 meters højde og med 17 vindmøller på begge sider af Tjele Langsø, der hver især har en højde på 185 m, svarende til hele 4 1/2 gange Rundetårns højde (!).

Hvorfor betyder Tjeleegnen så meget? Og hvorfor vælger kommunen at lave en energipark netop i Tjele?

Tjeleegnen er et meget smukt område med et rigt og varieret fugle- og dyreliv i og omkring Tjele Langsø. Går man udenfor en forårs- eller efterårsdag, hører man den karakteristiske lyd af vingeslag fra gæs og svaner.

Tajgasædgæs over Tjele Langsø. Foto: Tonny Kristiansen

Om efteråret kan der ved Tjele Langsø ses kæmpe stæreflokke, der pludseligt og højlydt dykker ned i sivene for at søge nattely. Nogle af arterne (f.eks. Tajgasædgåsen) er sjældne og er beskyttet af Natura-2000 og EU- fuglebeskyttelsesdirektiv.

Mange beboere er meget forankret i området – en del med langvarig tilknytning til egnen og med en identitet, der er knyttet til området. Lokalhistorikere har de sidste mange år arbejdet med at sætte egnen på landkortet, og hvor man omkring Hald Sø og Viborg udreder bispers, kongers og herremænds historie, fortæller lokalhistorikere om bøndernes, husmændenes og landarbejdernes historie på Tjeleegnen. Der er spor i landskabet tilbage til oldtiden, og flere steder er der tydelige aftegninger af udflyttede marker, som blev til ved fæstetidens afslutning. Tjele Gods spillede en central rolle her. Det var også på Tjele, at Marie Grubbes historie tog sin begyndelse, som er smukt, rørende og tragisk beskrevet af digtere som St. St. Blicher, H.C. Andersen og I.P. Jakobsen.

Det er det Tjele, der altså nu skal være industriområde, og kommunen har ikke talt med os endsige fortalt om dette fundamentale skift i status for området. Vi ved så heller ikke efter hvilke kriterier, at Viborg Kommune har valgt netop Tjele. For os er det uforståeligt. For grunden kan vel næppe kun være, at en virksomhed, BioCirc, blot har præsenteret kommunen for et behageligt stort stykke jord. Eller, at Tjele ligger i Viborg Kommunes udkant.

Ikke blot det gode liv, men også landsbyen Sjørring bringes i fare

Sjørring landsby er i dag et levende samfund med et stort socialt sammenhold, og det er en landsby med mange lokale musik- og årstidsarrangementer, hvor også folk udefra er velkomne. Sommerens sammenkomster, grillaftener og Sct. Hans bål arrangeres altid ved Tjele Langsø i Sjørring.

Der er flere grunde til, at både det gode liv, men også landsbyernes overlevelse bringes i fare, når en større kapital, end vi er vant til på disse kanter, holder sit indtog med et stort og indgribende anlæg. Beboelser på energiparkens område eller huse tæt på skal nedlægges. Den proces er for længst i gang, selvom den politiske beslutning ikke er truffet.

Der vil også komme en stærkt øget, tung trafik i forbindelse med industrianlæggene i Tjele Energiparks Nørre Vinge-del. Kommunen har endnu ikke fremlagt en trafikplan og har først sent oplyst, at transporterne vil blive henvist til at bruge Hobro Landevej, der går gennem Sjørring Landsby. Af ca. 400 daglige, tunge transporter fra anlægget i Nørre Vinge, vurderer Biocirc, at 60%, svarende til 240 ekstra-transporter dagligt, vil køre gennem Sjørring Landsby. Beboerne bliver ikke kompenseret for øget trafik, men dette vil have en negativ indflydelse på huspriserne. Vigtigst er dog, at reduktionen af husstande og den øgede trafik vil formindske landsbyens sammenhængskraft. Det skaber utryghed.

Den problemstilling adresserer kommunen ikke, og det skylder den borgerne.

Landsbyens overlevelse bliver direkte bragt i fare som en konsekvens af oprettelse af Tjele Energipark – det skaber frustration og modstand lokalt.

Det er utrygt, at kommunen ikke inddrager alle borgere

Viborg Kommune er i tidligere læserbreve og kommentarer blevet beskyldt for, at den ikke i tilstrækkelig grad støtter de folk, der skal sælge deres huse/ejendomme til Biocirc eller de folk, der har ret til erstatninger. Den er – som nævnt ovenfor – blevet kritiseret for at give sene oplysninger om trafiksituationen. Det er blevet betvivlet, om det er lovligt at dele høringer af Tjele Energipark op i 3 områder, som kommunen gør, når der er tale om én samlet park. I praksis er der tale om gensidige påvirkninger mellem de tre områder, jf. at Sjørring vil blive påvirket af trafikken fra Nørre Vinge-delen. Endelig bliver de mange beboere lige uden for det nærmeste område ikke inviteret til møder, men er henvist til at søge oplysninger i dagspressen om parken, selvom vi/de også bliver ramt.

Men hvorfor stiger frustrationen?

By- og landdistriktsminister Morten Dahlin giver måske indirekte et svar, når han siger: “Foran os ligger en enorm opgave i at sikre hensynet til landbefolkningen. Det ved jeg, at kommunerne har stort fokus på, og det er noget regeringen tager meget alvorligt” (Samråd i FT d. 13/11- 24).

Som kompensation er vi ganske vist blevet tilbudt at være med til at skabe nye cykelstier mellem solcellerne og være med til at forbedre lokale lejrpladser, men det kommer der kun tivolisering og intet lokalt ejerskab af. Viborg Kommune har ikke haft fokus på eller interesse i vores tilslutning og medvirken. Den mangler kort og godt at føre en dialog med os alle om områdets status, om de dybe indgreb, der splitter og ødelægger – og kommunen bør også forklare, hvorfor lige Tjele er valgt. Den bør efterspørge ideer til alternativer. Det gør den ikke. Derfor protesterer vi.

Vi har forestillet os, at det skal være en fælles opgave at sikre indsatsen for den grønne omstilling, og at vi anvender en langt mindre indgribende model. Vi tilslutter os, at solceller – som mange lokale har påpeget – kunne ligge godt på tage i byer og på landet der, hvor strømmen skal bruges. Vi ønsker, at etablering af nye møller opføres i passende antal og i menneskelige højder, hvor det klæder landskabet og ikke ødelægger naturen, kulturen og samfundet, samt at de bidrager til at løse lokale energibehov.

Vi ønsker, at indførelse af grøn energi må ske med lokal deltagelse og accept.

Sankthans ved Sølandingen i Sjørring. Foto: Bitten Pedersen