Der er rekordmange kandidater til Region Midtjyllands landsbypris, der hylder sammenhold og bæredygtig udvikling i landdistrikterne. Knudby er blandt de tretten landsbyer, der indtil nu er sluppet igennem nåleøjet, og nu snævres feltet ind til fem kandidater, før den endelige vinder findes.

Processen med at finde årets modtager af Region Midtjyllands landsbypris er nu i fuld gang, og hele tretten landsbyer og landsby-sammenslutninger er i spil.

Prisen anerkender og fremhæver mindre lokalsamfunds arbejde med at skabe udvikling uden for de store byer, og den spiller en vigtig rolle i regionens ambition om, at alle midtjyder skal have mulighed for at leve gode bæredygtige liv.

– Vi ønsker at fremhæve og fejre de lokalsamfund, der viser nye veje til udvikling. Samtidig ønsker vi at fremhæve, at landdistrikterne og de mange ildsjæle her spiller en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens samfund, siger formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Midtjylland, Jørgen Nørby (V).

Attraktive og bæredygtige

Kandidaterne vurderes af en fagjury, bestående af eksperter, som er hentet uden for regionen. Vurderingen sker på baggrund af syv kriterier, der blandt andet handler om arbejde med bæredygtig udvikling – herunder grøn energi, landsbyens fysiske miljø, det lokale fællesskab og samarbejde med andre landsbyer og byer.

Juryen barberer i løbet af de kommende uger feltet ned til fem kandidater. I løbet af  februar peger de så på den kandidat der bedst opfylder kriterierne, og på den baggrund beslutter regionsrådet, hvem der vinder Landsbyprisen 2020. Vinderen modtager udover æren og den opmærksomhed, der følger med 150.000 kroner til yderligere udvikling.

Det store felt af kandidater fra hele regionen skaber glæde hos næstformand i Udvalg for Regional Udvikling, Flemming Knudsen (S).

– At vi i år har hele 13 gode kandidater, der alle har noget at byde på inden for de syv kriterier, understreger, det vi i forvejen ved. Der er masser af liv, kultur, udvikling og gåpåmod i de midtjyske landdistrikter, siger han. 

Kriterier for Landsbyprisen 2020

1. Landsbyens fysiske miljø er attraktivt, og der er god adgang til natur
2. Landsbyen arbejder med indsatser og aktiviteter der understøtter en bæredygtig udvikling.
3. Landsbyens udvikling tager udgangspunkt i de særlige stedbundne ressourcer og potentialer
4. Landsbyens borgere, foreninger og erhvervsliv har inden for de seneste 3-5 år medvirket aktivt til at planlægge landsbyens og områdets udvikling
5. Landsbyen har udsyn og deltager i samarbejder og netværk, eksempelvis om fælles projekter, faciliteter og arrangementer.
6. Landsbyen har aktive fællesskaber og frivillige, som understøtter et godt og inddragende socialt og kulturelt miljø.
7. Generel vurdering af landsbyen og dens udviklingsaktiviteter  

I Knudby er det blandt andet samarbejdet med nabobyen Ørum (Skive Kommune) om etableringen af Jordbro Engsø og de natur- og kulturaktiviteter, der er skabt i fællesskab ved søen. Læs hele beskrivelsen herunder sammen med beskrivelserne af de øvrige kandidater (alfabetisk rækkefølge).

Mads Panny (S) til indvielsen af Jordbro Engsø i 2017. Arkivfoto

Her er de tretten kandidater

Blåhøj, Ikast-Brande Kommune

Blåhøj er et landsbysamfund, der vil og kan selv. Det vidner en lang række udviklingsprojekter om. Et “Multihus” (2005), Betania Kirkecenter (2013)  Blåhøj Fællespark (2018)  og senest etablering af den private pasningsordning Solstrålen (2020). Derudover springer bæredygtighed og mangfoldighed i øjnene. Nye små fællesskaber skyder op på tværs af foreningskultur og etnicitet. Flere unge flytter til byen, mange med udenlandsk baggrund, og alle bliver budt velkommen i Blåhøjcafeen. I 2019 blev Blåhøj Energiforsyning desuden kåret som Danmarks billigste biogas.

Borum, Aarhus Kommune

Borum er en af Danmarks ældste oldtidslandsbyer og befolket af mange kreative mennesker, professionelle kunstnere og musikere. Landsbyens kulturliv spænder fra det helt nære – fællessang, fællesspisning, musikskole og koncerter – til udviklingen af en ny by-identitet, der er skabt i tæt udveksling med de nærliggende landsbyer Sjelle og Herskind i det såkaldte “Langeliniefællesskab”. Borum har også fokus på det bæredygtige. I “Borum Grønt” dyrker, sælger og køber borgerne økologiske grøntsager, der på sigt skal være grundlag for en social købmandsbutik og cafe i “Borum Lille Kulturhus”, byens kommende samlingssted, der via borgernes medfinansiering og frivillig arbejdskraft forhåbentlig bliver en realitet inden længe.

Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune
Bøvlingbjerg ligger få kilometer fra Vesterhavet og Bøvling Fjord. En lille landsby, der er præget af stor foretagsomhed i lokale borgergrupper, foreninger, virksomheder, butikker og kunstnere. Tidligere var Bøvlingbjerg pga. to forskellige kirkesamfund delt i to, men i dag fremstår den som samlet by, hvor alle deltager i de mange sports- og kulturtilbud på tværs af alder, køn og baggrund. Borgerne kæmper for at bevare byens sundhedshus og samarbejder med de nærliggende landsbyer om tiltrækning af fx nye læger. Gennem foreningen ”7650 Bolig Aps” opkøber og renoverer borgerne gamle huse, som ikke kan sælges. Lokale håndværkere og frivillige står for renovering og vedligeholdelse.

Fårup, Randers Kommune

Fårup er omgivet af natur- og grønne områder bl.a. med en skov anlagt tæt på landsbyen. Borgerforeningen for Fårup og omegn er en paraplyforening for talrige mindre foreninger og tovholder for mange projekter. Herunder en ny udviklingsplan, cyklesti og en app om aktiviteter i landsbyen. Der holdes en årlig koncert i Purhushallen, der skal være et kulturcentrum i Fårup. Fårup har et uformelt samarbejde med nabolandsbyerne.

Gylling, Odder Kommune

Gylling kalder sig selv en “brumbasse, der kan flyve” og er kendetegnet ved mange foreninger og et stærkt lokalråd. Her er udarbejdet en lokal udviklingsplan med fokus på bl.a. bosætning. Gylling Eventforening understøtter et socialt og kulturelt miljø med koncerter, en heldags rockfestival og meget andet, ligesom Foreningen Gylling Grønt Laug er med til at pleje grønne områder og har bidraget til genetablering af en kirkesti m.m. Det lokale kraftvarmeværk skifter i 2020 til en ny stor – og grøn – varmepumpeløsning.

Hald, Skive Kommune

Hald ligger i unikke rammer tæt på det historiske Ørslevkloster og landsbyens borgere er gode til at binde natur og kultur sammen. En ny natursti binder byen sammen med klostret, kirken, skolen, idrætsanlægget og det nye borgerhus fra 2017. Her er der både fester, foredrag, film, fællesspisninger, møder, kurser og meget andet. Byens fremtidige udviklingsplaner peger på, at det vilde plante- og dyreliv kommer til at indtage en mere fremtrædende rolle. I “Natur og Ungdom” lærer børnene at nyde og skåne naturen, og samtidig er der en naturbørnehave og -legeplads på vej. Endelig har skolebørnene været med til at anlægge Hald Folkeskov.

Knudby, Viborg Kommune

Knudby grænser ned til Hjarbæk Fjord og har fokus på at åbne op for områdets naturoplevelser. Frivillige har i samarbejde med nabobyen Ørum anlagt stier omkring den nye Jordbro Engsø og etableret et udstillingshus, udkigstårne og et årligt sømarked. Borgerne er dygtige til at forbinde stier med offentligt tilgængelige markveje, så man kan cykle eller gå til det meste. Knudby har dertil en lang tradition for bæredygtighed. Borgerne har indkøbt en vindmølle og oprettet en vindmøllefond. Byen har i mange år været kendt som den landsby med flest solceller pr. indbygger, og officielt anerkendt som Solby. Næste skridt bliver at sætte fokus på områdets kultur og fødevarer.

Landsbyklyngen Langhøj, Struer Kommune

Landsbyklyngen Langhøj består af fire landsbyer omkring Klosterheden Statsskovdistrikt, der giver mange muligheder for udfoldelser i naturen. Landsbyklyngen er opstået på borgernes initiativ, da den enkelte landsby ikke selvstændigt kan opretholde servicefaciliteter som fx købmand og skole. Gennem en indsamling er der etableret en andelsforening, bygget en ny købmandsbutik, og der er gennemført en række projekter og initiativer. Bl.a. en borgerforening, en cyklerute, ny legeplads og et friplejehjem. Hertil er der et stærkt menighedsliv og Kirken står for en række kulturelle arrangementer. I forbindelse med renovering af et medborgerhus indtænkes bæredygtig varme- og energikilder.

Landsbyklyngen Livet i Midten, Norddjurs Kommune

MIN-landsbyklynge er et landsbyfællesskab blandt 16 mindre landsbyer placeret midt på Djursland. Der arbejdes med landsbyudvikling på tværs af landsbygrænser og interessefelter samt sammenhængskraft og fælles identitet. Landsbyklyngen faciliterer ”projekt-cafeer”, der har skabt fundamentet til en række mødesteder for landsbyklyngens borgere. Der er desuden etableret en søndagsklub med kreative sysler, et by- og områdefornyelsesprojekt  ”Bierne og blomsterne”, der planter blomster langs vejene, en mobilitetsgruppe, der ser på alternativer til manglende offentlig transport  samt en maritim klub.

Mørke,  Syddjurs Kommune

Mørke går med sit Distriktsråd en lys tid i møde. Sammen med frivillige er der skabt en ny vision og udviklingsplan døbt “Lys i Mørke”, og med offentlig støtte har en række frivillige arbejdet med tre byfornyelsesprojekter med vægt på bæredygtighed og genbrug af materialer. Der er også genopbygget et forsamlingshus kaldet ”Byens Hus”, og der er generelt stort fokus på borgerinddragelse, fællesskab og arbejdsglæde samt at ideer gennemføres på demokratisk vis med hensyn til hinanden.

Stauning, Ringkøbing-Skjern Kommune

Stauning har et kendt whisky-destilleri, men landsbyen er mere en det. Her griber borgerne gode ideer til projekter og aktiviteter og fører dem ud i livet. Da den lokale brugs gik konkurs købte borgerne via et ejendomsselskab den gamle mejeribygning og etablerede købmandsbutik med benzin og diesel tank. Stauning har også etableret friskole og friplejehjem. Kulturelt fylder den årlige jazzfestival på Stauning Havn meget. Festivalen, der løber over fire dage, har nu over 400 frivillige hjælpere. Danmarks Flymuseum i Stauning Lufthavn drives ligeledes af frivillige. Stauning samarbejder med de omkringliggende landsbyer i landsbyklyngen ”Friskvind”

Vejerslev, Favrskov Kommune

Vejerslev samler borgerne om fælles spisning, undervisning og kurser i borger- og kulturhuset. Man mødes til den årlige Sct. Hans fest, der holdes træskærerkursus på sportspladsen og der inviteres til fælles “forårsrengøring” af landsbyen. Landsbyrådet sørger med to årlige møder for koordinering af aktiviteter i foreningerne. På en del af den gamle sportsplads har byen selv stået for etablering af hytte med sovepladser, borde, bænke, legeredskaber samt formidling af historier om nordisk mytologi. Vejerslev har taget del i kommunens kulturområde med bl.a. teaterforestillingen ”Spådommen om Høje Stene” i 2019.

Voerladegård, Skanderborg Kommune

Voerladegård har under overskriften ”Tryghed, Natur og Fællesskab” formået at løfte borgernes stolthed og selvforståelsen af byens og områdets kvaliteter. Etablering af en borgerforening i 2017 har skabt fokus på profilering af byen og sat gang i projekter med salg af byggegrunde, offentlig adgang til naturen og samarbejde med andre byer. Mange foreninger i Voerladegård arbejder med at øge tilgængeligheden til naturen med flere stisystemer, shelters, bålhytter m.m. Dertil kommer et sammenhængende stisystem rundt om Mossø, ligesom frivillige i 2018 byggede tribune på byens fodboldstadion.

Knudby ligger naturskønt mellem Hjarbæk Fjord, man her har udsigt til, og Jordbro Engsø, som er blevet et samlingssted for borgere hele vejen rundt om søen. Arkivfoto