Et Jesus krucifix nedsunket i kunstneren Andres Serranos eget urin, Jens Jørgens Thorsens 25 år gamle Jesusfilm, Piero Manzonis Lort på dåse, et Wilhelm Freddie maleri fra 1936. Det er bare nogle af de værker, der udstilles på Skovgaard Museet i Viborg fra på fredag.

Fra at være en begivenhed med begrænset omtale og som et lokalt bidrag til fejring af 500 året for Reformationen, har udstillingen nu fået massiv mediebevågenhed fra en uventet kant, nemlig fra integrationsminister Inger Støjberg, der i dag har kritiseret udstillingen for ikke at udstille de danske Muhammedtegninger. Udstillingen hedder: “Blasfemi i kunsten fra reformationen til i dag.”

Inger Støjberg kritiserer museet for at udøve selvcensur ved ikke at vise de famøse tegninger. I formiddags lagde hun et opslag på sin facebookside, som på otte timer har medført  2,7 tusinde kommentarer. På facebook opslaget lyder det:

“Muhammed-tegningerne med Kurt Westergaards i spidsen har været med at definere Danmark som det frie samfund, vi er. De viser, at vi er et frit land, hvor meninger brydes, og man kan sige, hvad man vil, og kritisere, hvem man vil. De har haft en enorm betydning for vores selvforståelse, vores kamp for at skabe demokrati i verden via vores aktivistiske udenrigspolitik, hvor vore soldater kæmper side om side med vore allierede for at skabe frie samfund. Det er ærgerligt, når Skovgaard Museet i Viborg undlader at udstille netop dem i deres stort anlagte udstilling om blasfemi siden reformationen. Det er museets valg, og det har de deres fulde ret til, men jeg synes, at det er ærgerligt.

Om udstillingen skriver Skovgaard Museet:

“Vi bruger alle billeder. Det har mennesket sådan set altid gjort. Fra de tidligste hulemalerier, der i dag er mere end 32.000 år gamle, til de billeder, du i dag deler på de sociale medier.

Billeder kan være et alternativ til ord – men man kan også se billeder som et sprog i sig selv. Billeder kan være stærke. De kan provokere, udfordre tabuer, misforstås, censureres – og billeder kan blive ødelagt. Ødelæggelsen af billeder kaldes billedstorm eller ikonoklasme.

Det er blandt andet betegnelsen for det fænomen, som fandt sted under reformationen fra år 1517, hvor nogle katolske kirker blev renset for religiøse billeder og skulpturer. Reformationen, med Martin Luther i spidsen, ville reformere den katolske kirke og komme med et andet bud på, hvordan Bibelen skulle forstås. Det førte bl.a. til det protestantiske trossamfund, der i dag udgør Folkekirken.

Denne udstilling fokuserer på blasfemiske billeder: hvordan og hvorfor opfattes visse religiøse og politiske billeder som blasfemiske? Værkudvalget breder sig fra billeder af billedstormen, som fandt sted i kirkerne i Nordeuropa under reformationen til Islamisk Stats ødelæggelser i Mellemøsten.

Fra statuer af kongelige og andre notabiliteter, der blev lemlæstede under den franske revolution til væltede statuer af Lenin og Stalin efter Sovjetunionens sammenbrud.

Fra nazisternes censur under 2. Verdenskrig af såkaldt ‘degenereret’ kunst til kunstneren Andres Serranos værk Immersion (Piss Christ) (se billedet øverst), som blev vandaliseret, fordi det blev betragtet som blasfemisk. Billedstorm er en del af et samarbejde med Kvindemuseet i Aarhus og Museet for Religiøs Kunst i Lemvig. Kvindemuseet fokuserer på billeder og køn, mens museet i Lemvig fokuserer på “det fremmede”.”

Udstillingen åbnes af biskop Henrik Stubkjær på fredag 29. september klokken 16.00.