Debatindlæg af Marianne Køpke. Formand for HK Kommunal MidtVest

Når vi den 21. november 2017 går til stemmeurnerne for at vælge kandidater til de midt- og vestjyske byråd og til Region Midtjylland, skal vi dybest set tage stilling til, om vores nære velfærd skal udvikles eller afvikles.

Her forud for valget har mange håbefulde kandidater allerede givet deres meninger til kende om kvaliteten af den offentlige service. Det være sig på vores folkeskoler, i ældreplejen, i børnepasningen og på vores sygehuse. Desværre har flere partier traditionen tro trukket administrationskortet, når de har peget på, hvordan velfærden skal finansieres: Spar på administrationen, lyder det mange steder.

Eksempelvis har Allan Berg, spidskandidat for Nye Borgerlige til kommunalvalget i Lemvig Kommune, valgt at gå til valg på, at de kommunale skoler skal have selveje og, at man skal fjerne den kommunale administration og topledelse fra de enkelte skoler. En mærkesag, der gælder både i Lemvig og Struer Kommuner, da den lokale partiforening dækker begge kommuner.

Umiddelbart kan det lyde besnærende med mindre administration. Men ligningen holder kun, hvis man fuldstændigt overser, hvad der egentlig gemmer sig bag begrebet administration. Jeg vil gerne advare alle midt- og vestjyske vælgere om at købe myten om den overflødige administration. Besparelser på administrationen er som fugle på taget. Luftkasteller uden hold i den virkelige kommunale eller regionale verden. Det, vi kalder administration, udgør nemlig en helt uadskillelig del af vores velfærd.

Hvem kan forestille sig, at der for eksempel ikke er personale til at sikre patienterne på de midt- og vestjyske sygehuse med korrekte journaler, rådgivning og sikker styring? At der ikke er medarbejdere til at udvikle og holde vores kommunale og regionale IT-systemer i gang? At der ingen konsulenter er til at give de ledige relevant aktivering eller job? At vi ikke har dygtige folk til at miljøtjekke vand, jord og luft? At der mangler ansatte til at give udsatte borgere hjælp og rådgivning? At der ikke er sagsbehandlere til at holde hånd i hanke med anvendelsen af vores skattekroner? At der ikke er dygtige medarbejdere til at sørge for, at enderne hænger sammen i en kompliceret hverdag på vores lokale uddannelsesinstitutioner? Behøver jeg at nævne, at alle disse funktioner bliver varetaget af de medarbejdere, som vi kalder administrative?

Derudover sikrer de administrative medarbejdere jo også, at de kolleger, der har til opgave at give velfærd på andre områder, får mere tid til deres kerneopgave. Undersøgelse på undersøgelse viser, at pædagoger, lærere, læger og mange andre har fået så meget administrativt arbejde, at det er gået ud over deres tid til børn, ældre eller patienter. Hvis vi skal sikre en velfærd, hvor vi får mest muligt for skattekronerne, skal opgaver som løn, bogholderi, IT og journaler naturligvis varetages af dem, der er uddannede i og har erfaring med effektiv administration. Det betaler sig!

Vi har desværre set alt for mange eksempler på, at ineffektiv eller manglende administration koster dyrt for samfundet. Tænkt bare på SKAT, hvor et stort antal sagsbehandlere blev sparet væk, så vi nu sidder tilbage med en milliardregning.

Vores nære velfærd handler i grunden om, at det offentlige omfordeler nogle goder mellem dem, der har meget, og dem, der har for lidt. Men for, at vi som vælgere og skatteydere skal acceptere den omfordeling, kræves, at vi kan se, at omfordelingen sker både rigtigt og retfærdigt. Og det kan netop de administrative medarbejdere levere.

Så kære midt- og vestjyske vælgere: Stol ikke på de politikere, der på et umodent og billigt grundlag kræver besparelser på ”administrationen”. Vi bør i stedet forbedre, forny og modernisere vores velfærd, så den i endnu højere grad kan bidrage til at skabe vækst og velstand i Midt- og Vestjylland – og i hele kongeriget.