Den 12. juli 1918 blev der holdt stiftende generalforsamling i det andelsselskabet Gudenaacentraælen, som på statens vegne havde påtaget sig opgaven med at opføre og drive et vandkraftværk i Tange ved Gudenåen.

Århus Kommune, der var dengang drivkraften bag det nystiftede andelsselskab, og kommunen tegnede sig også for ejerskab af den største portion andelsbeviser, nemlig 402 andele ud af 1.000 mulige.

Bestyrelsesarbejdet i de kommende cirka to og et halvt år kom til at dreje sig om en eneste vigtig ting: At få opført Tangeværket og det i en fart.

Første Verdenskrig havde nemlig fået kulprisen til at eksplodere, og da landets konventionelle kraftværker var enten kul- eller oliefyrede, betød det meget dyr energi.

Et vandkraftværk var datidens svar på denne udfordring, og Tangeværket kunne levere billig strøm helt uafhængig af prisen på kul og olie til det meste af Midt- og Østjylland.

Tangeværket stod imidlertid først klar til drift 8. januar 1921, og da var kulprisen igen på vej ned. Så det kom til vare lidt længere, end stifterne havde håbet på, at få anlægssummen på 14,5 millioner kroner forrentet og afdraget.

Tangeværket drives fortsat som et anpartsselskab, og det producerer omkring 12 -14.000.000 kilowatt-timer årligt svarende til forbruget i cirka 3.500 parcelhuse.

Bygningerne, der ser ud som ved opførslen i 1921, er fredede, så en stor del af værkets driftsoverskud bruges i dag på at renovere og vedligeholde bygninger, maskiner samt de naturskønne omgivelser, der tiltrækker mange besøgende særligt i sommerhalvåret.

Gudenaacentralen har for nylig sendt Viborg Kommune en ansøgning om at måtte anvende den CO2-neutrale el-produktion til at drive en stor varmepumpe, der ved hjælp varmevekslere nedsænket i Gudenåen foran værkets turbiner, kan producere prisbillig, CO2-neutral fjernvarme til forbrugerne i både Bjerringbro, Rødkærsbro, Ans og Ulstrup.

Genstand for stor debat

Tangeværket har omtrent ligeså så længe, det har eksisteret, været genstand for stor offentlig debat mellem tilhængere og modstandere.

Etableringen af værket og søen umuliggjorde det for fisk – og særligt laks – at vandre op ad Gudenåen. Endvidere har undersøgelser vist (miljø- og fødevareministeriet, 2002), at de fleste smolt (ørred- og lakseungfisk) på vandringen mod havet ender som føde for rovfisk og fugle i Tange Sø.

I et forsøg på igen at skabe passage forbi Tangeværket er der gennem tiden opført fisketrapper og andre anlæg. Ingen af passagerne har dog fungeret efter hensigten.

For nylig har Foreningen til bevarelse af Tange Sø sendt Viborg Kommune et forslag om at anlægge en helt ny faunapassage ved Tangeværket – et kort, slynget omløb, som ifølge foreningen “markant vil forbedre de nuværende passageforhold”. Forslaget støttes af Gudenaacentralens bestyrelse samt ejerne i Eniig; det udtaler bestyrelsesformand Jens-Ove Simonsen til Viborg Stifts Folkeblad.

100-års dagen for Gudenaacentralen markeres ved en stor reception på værket fredag den 17. august.