Rødding

Gamle frugtsorter og hjemmelavet cider i fokus på frugtfestival

Lørdag og søndag vil 'Natur-Karsten', kendt fra TV Nord, vise rundt i pometet på Blomstergården og fortælle om de gamle æblesorter. Fremsendt foto

Den kommende weekend 19. og 20. september kan man komme til den årlige frugtfestival med udstilling af æbler og rundvisning i pometen på Blomstergården ved Viborg. I år dog med nogle justeringer af hensyn til corona-situationen.

Årets frugtfestival på Blomstergården er ligesom andre arrangementer præget af corona-situationen. I teltene med udstilling vil der eksempelvis blive ensrettet færdsel, og for at få det hele til at glide lidt nemmere opfordres alle til at tage rundturen mellem de udstillede varer over et par gange, så der ikke opstår flaskehalse.

Til gengæld kan gæster glæde sig til en sanseoplevelse i duft og smag af de friske frugter, der samtidig  er en fryd for øjet.

Årets  frugthøst er mange steder præget af maj måneds nattefrost, der kom på det tidspunkt hvor  frugttræerne stod klar til at blomstre. Der er stor forskel på, hvor meget frugt, der er på de enkelte  sorter. Samtidig er træerne stadigvæk påvirket af den langvarige tørkeperiode i 2018.

Høsten har alligevel kastet noget af sig, så der vil være masser af smagsprøver på flere æblesorter og på most og cider lavet på frugt fra pometet.

Til frugtfestivalen vil være udstillet gamle og nyere æblesorter fra Blomstergårdens pomet.Besøgende kan traditionen tro også få artsbestemt egne æbler, hvis man medbringer en nogle stykker hjemmefra. Fremsendt foto

Rundvisninger

Traditionen tro vil der være rundvisning med Villy Mougaard, der fortæller om abrikos, fersken, hjertenød, morbær, saskatoonbær og andre spændende frugter, der også kan dyrkes i haverne, og så kan man også opleve TV-kendte ‘Natur-Karsten’ som viser rundt i pometet og fortæller om æblets historie og nogle af de gamle, kendte æblesorter.

Rundvisningerne finder sted både lørdag og søndag.

Man kan også få artsbestemt egne æbler, hvis man tager nogle frugter med hjemmefra. Æblerne afleveres til bestemmelse sammen med et  skema som skal udfyldes og lægges ved hver sort. Villy Mougaard vil så i pauser på dagen og ellers  i den kommende uge bestemme de forskellige i det omfang, det er muligt.

En udflugt til Blomstergården i weekenden kan også bruges til at nyde de knapt 700 forskellige georginer, der står i fuldt flor på dette tidspunkt af året.

Der vil også være smagsprøver på cider, fremstillet på Blomstergårdens egen avl. Fremsendt foto

Kommentarer