Der var mere flæsk på bordene end i debatten, da borgmesterkandidaterne for henholdsvis Venstre og Socialdemokratiet, Ulrik Wilbek og Per Møller Jensen, sammen med formand for Viborg Landsbysammenslutning, Lone Kastberg, var inviteret til Vammen forsamlingshus til en snak om sammenhængskraft.

Godt og vel 130 tilhørere  fyldte Vammen forsamlingshus tirsdag i sidste uge, da de lokale vælgerforeninger for henholdsvis Venstre og Socialdemokratiet havde inviteret til en debataften med partiernes to borgmesterkandidater, Ulrik Wilbek (V) og Per Møller Jensen (S).

Både arrangørerne og de to kandidater understregede, at aftenen ikke havde noget med valgkamp at gøre, og aftenens debat handlede da heller ikke om politiske forskelle, men i høj grad om forskelle mellem land og by.

Aftenens emne ”sammenhængskraft” kom således i en vis udstrækning til at handle om ”dem og os” – landsbyboerne og byboerne. Flere af tilhørerne udtrykte skepsis blandt andet i forhold til kommunens fordelingsstruktur .

– Hvor stor en del kommunens budget bruges på anlægomkostninger, driftsmidler, personaleomkostninger i byen, ville Esben Sønderby fra Vammen gerne vide.

– Der foregår så mange aktiviteter i Viborg, kunne noget af det ikke komme ud til os – og aflaste nogle af vores ildsjæle, lød spørgsmålet fra en anden tilhører.

Richard Sø, Ørum, spurgte ind til, om byggeriet af et nyt stort ældrecenter i forbindelse med Banebyen i Viborg vil betyde, at man kommer til lukke nogle af de mindre plejehjem i landsbyerne.

Kjeld Sigfredsen, Vammen, høstede bifald for følgende spørgsmål:

– Hvor meget har I egentligt selv samlet sammen til jeres projekter i Viborg?

– Det kan godt være lidt lidt svært at bo i en kommune, som er opkaldt efter den største by. For hver gang vi siger ’Viborg’, så opfattes det som om, vi taler om byen. Men vi er én kommune. Det er ikke vigtigt at dele op i procenter, hvor meget vi bruger her eller der. Det, der er vigtigt er, at der sker noget begge steder, sagde Ulrik Wilbek.

Per Møller Jensen supplerede:

– Vi lavede for 6-8 år siden en opgørelse, der viste, at 60 til 65 procent af anlægskronerne gik til oplandet, men det er rigtigt, at der i de seneste år har været store projekter i Viborg med blandt andet baneby og udstykning af byggegrunde. Det kan godt være, at man har en opfattelse af, at der er gået lidt for meget til Viborg de sidste to-tre år, sagde Per Møller Jensen.

Skoledebatten sparket til hjørne

Niels Bjerregaard, Rødding, bragte skole-spørgsmålet på banen med en opfordring til politikerne om at få elimineret usikkerheden omkring en fremsidig skolestruktur.

– Jeg savner nogle visioner der rækker længere end 4 år ud i fremtiden, sagde han.

Hertil replicerede de to politikere, at man ville vente med at tage den debat til efter kommunalvalget næste år.

– Skoledebatten har været voldsom det seneste år, og så tæt på valg, så går der politik i den. Jeg tror, at Per og jeg er enige om, at der ikke skal spares på skolen op til valget. Herefter sætter vi os sammen og snakker både struktur og indhold. Vi skal have en helt fantastisk folkeskole i Viborg Kommune; men den skal også tænkes socio-økonomisk, og så skal der være plads til individuelle løsninger. Hvis vi lukker en skole, så åbner der jo bare en ny friskole, sagde Ulrik Wilbek.

Per Møller Jensen var også positiv overfor det kommende samarbejde

– Jeg har haft fornøjelsen af at sidde i byrådet i snart 24 år. I den sidste periode i den gamle Viborg Kommune havde vi et godt og konstruktivt samarbejde med Venstre, og jeg er helt enig i, at vi skal gemme denne diskussion til efter valget, sagde han og filføjede:

– Det skal ikke opfattes som om, vi putter noget i pose, og så gemmer ubehagelighederne til efter valget.

Hvad med de unge?

Blandt tilhørerne ved mødet sidste uge var også repræsentanter for ungdommen. Emma Rokkjær (19) fra Vammen efterlyste en indsats for de unge på landet.

– Jeg mangler tilbud til mig og min generation. Jeg arbejder i hele min fritid, for jeg har ikke andet at tage mig til, hvis jeg ikke vil gå til sport. Jeg har bil, men det har min lillesøster på 17 ikke. Hun kan ikke komme ind til de ting, der foregår for unge i byen, for der går ingen busser, sagde hun og appellerede til, at man laver initiativer for de unge på landet.

– Vammen er for lille, men måske, hvis I gik flere landsbyer sammen om at lave noget for de unge, så kunne det måske lade sig gøre, foreslog Ulrik Wilbek.

En tilhører forhørte sig, om ikke dette var en sag for Landsbysammenslutningen, og Lone Kastberg kvitterede positivt for forslaget, som hun tager med til bestyrelsen.

Infrastruktur og bosætning

Et af de varme emner i debatten mellem land og by er infrastrukturen.

– Der er mange ildsjæle her, og vi kan gøre utroligt meget selv. Men vi har ingen indflydelse på infrastrukturen, og vi har samme ret til infrastruktur; ikke alle har bil, selvom de bor på landet, sagde Jan Johannesen, Vammen.

En problemstilleng som anerkendtes af begge politikere.

– Vi har et veludviklet system af cykelstier. Busserne er regional trafik, men man kunne måske overveje en løsning med mindre og flere busser ude i landområderne. Men det er jo et vilkår, når man flytter på landet, sagde Per Møller Jensen.

Derudover blev også diskuteret bosætning og byggegrunde. Problemet med mangel på lejeboliger mente politikerne ikke, at man kunne stille noget op med, mens de ville være villige til at kigge på priserne på byggegrunde.