Ikke siden 1926 har Viborg Museum set et så fantastisk fund af bronzegenstande. To meget smukke kvindesmykker kom for nyligt til syne i Gaardsdal ved Ravnstrup vest for Viborg. Også på landsplan hører denne type fund til sjældenhederne.

Mens landet har været ramt af Corona-nedlukning, er detektorer blevet svunget flittigt i hele landet. Her har man ganske risikofrit kunnet få frisk luft i eget selskab på markerne. På netop sådan en tur i påsken fik detektorfører Amund Segerhard et kraftigt signal på detektoren. Efter kort tids gravning kunne Amund ane flere bronzegenstande et stykke nede i mulden i den nysåede mark.

Sommerfugle i maven

Da Amund er en erfaren detektorfører, viste han godt, at han stod med noget helt særligt. Hullet blev dækket til og Viborg Museum kontaktet. Kort tid senere stod museets detektoransvarlige arkæolog, museumsinspektør Mikkel Kieldsen, på marken med sommerfugle i maven. For hvad kunne der ikke gemme sig under mulden?

I fællesskab med Amund blev der gravet nænsomt med håndskovl og murerske ned omkring bronzeskatten. Det hele blev på behørig afstand dokumenteret af fotograf Flemming Jeppesen, der også har detektoren som hobby.

Desværre blev nysgerrigheden ikke stillet den første dag. Vurderingen var, at bronzegenstandene ikke var bevaret så godt, at de kunne klare at blive pillet op ude på marken. I stedet blev hele molevitten indkapslet i gips og taget op som et som et samlet såkaldt præparat.

Spændingen udløst med røntgen

Næste dag blev præparatet transporteret til Moesgaard, hvor de på Konservering og Naturvidenskabelig Afdeling med et røntgenbillede endelig kunne udløse spændingen:

Fundet udgjorde en halsring af bronze med spirallukning samt et exceptionelt stort hængekar med flot udførte bølgemønstre. Nede i hængekarret var der endda bevaret dele af en læderrem. Den kan være fra monteringen af hængekarret, der, på trods af navnet ”hængekar”, har været båret som en bæltepryd af bronzealderens kvinder. Det har været datidens statussymbol for kvinderne på samme måde som sværdet har været det for mændene.

Halsringen har formentlig også været et kvindesmykke. På de ovale endeplader viser særlige røntgenfotos, at der har været skibsornamenter.

Bronzegenstandene er endnu ikke konserveret. Og da fundet efter al sandsynlighed vil blive erklæret for danefæ, er det Nationalmuseet, der skal forestå den endelige konservering. Først da vil skibsornamenterne stå klart frem på halsringen.

Nærmere analyser venter

At fundet stadig lå samlet i den oprindelige nedgravning glæder i høj grad arkæologerne på Viborg Museum:

– Det giver os mulighed for vriste yderligere oplysninger ud af fundet. For med moderne naturvidenskabelige analyser kan vi dag komme tættere på det omgivende landskab og omstændighederne, hvor bronzerne havnede i jorden vha. pollenanalyser, makrofossiler samt C14-dateringer. Muligheder der ikke fandtes i 1926, hvor der sidst blev gjort et fund af denne kaliber i vores område, siger museumsinspektør Mikkel Kieldsen, Viborg Museum.

Fundet i 1926 var det såkaldte Fårdal-fund, der blev gjort øst for Viborg, og som også bestod af blandt andet flere unikke kvindesmykker fra samme periode i bronzealderen som det nye Gaardsdal-fund.

Halsring fra Gaardsdal-fundet. Foto Mikkel Kieldsen, Viborg Museum

Hængekar fra Gaardsdal-fundet. Foto Mikkel Kieldsen, Viborg Museum