Af Mette Nielsen, Velfærdsdemokraterne

I Viborg Kommune koster det 1.549 kr. at aflevere en bigbag med 1 ton asbestholdige tagplader. Det er mere end tre gange højere end i nabokommuner som Silkeborg, hvor prisen kun er 400 kr. Denne store forskel rejser en vigtig debat om håndteringen af asbest og de konsekvenser, de høje omkostninger kan få for både borgere og miljøet.

Normalt er affaldshåndteringen i Viborg baseret på solidaritet: Alle bidrager til de fælles udgifter, så vi sikrer en effektiv og bæredygtig affaldsindsamling på tværs af kommunen. Med den høje særpris på asbest bliver det dog en undtagelse, hvor enkeltpersoner – ofte private husejere i ældre boliger – står med en stor ekstra regning. Denne afvigelse fra solidaritetsprincippet kan være problematisk og have uforudsete konsekvenser.

Klima- og Miljøudvalgets formand har udtalt, at det er rimeligt, at forureneren betaler. Det synspunkt kan vi i udgangspunktet godt følge. Men vi mener, at Viborgs nuværende pris på asbestafhentning er så høj, at den kan friste nogle til at tage uansvarlige valg, såsom at nedgrave asbestplader eller efterlade dem i naturen – handlinger, der i sidste ende kan gøre mere skade på både miljøet og vores fælles sundhed. Mange Viborg-borgere er bekymrede for naturen, og vi bør gøre det muligt for dem at skille sig af med farligt affald på en tryg og ansvarlig måde uden urealistisk høje omkostninger.

For husejere, der ønsker at udskifte deres gamle asbesttag, har der desuden været store udfordringer med ventetid på både materialer og håndværkere. Den lange ventetid betyder, at mange nu står over for endnu højere omkostninger, fordi prisen for asbestafhentning er steget, mens de har ventet. Den ekstra økonomiske byrde gør det endnu sværere at gennemføre de nødvendige renoveringer, hvilket er urimeligt for de borgere, der har gjort alt, hvad de kan, for at følge reglerne og sikre en sund og sikker bolig.

Som Danmarks næststørste kommune målt på areal er Viborg hjem for mange borgere, der bor uden for de større byer som Viborg og Bjerringbro. På landet er det allerede svært at få finansiering til boligkøb og boligforbedringer, og hvis vi gør renovering af ældre ejendomme endnu dyrere med høje gebyrer, risikerer vi at mindske interessen for bosætning i disse områder. I stedet for at fremme en bæredygtig udvikling, kan de høje omkostninger faktisk fungere som en hindring for bosætning og forbedring af ældre boliger.

Vi opfordrer derfor til, at prissætningen for asbestaffald genovervejes i Viborg Kommune, så vi kan nærme os de niveauer, der ses i nabokommuner. En solidarisk prissætning for farligt affald vil kunne beskytte naturen og understøtte Viborg Kommunes udvikling – og sikre, at ingen fristes til ”alternative”/risikable løsninger for at spare penge.