Janne Klerks danske kyster på Skovgaard Museet
Danmark er omkranset af over 7.000 kilometer kystlinje. Kysten har altid været og er fortsat til stor inspiration for kunstnere.
I 1800-tallet var det kunstnere som P.C. Skovgaard, der satte pennen på papiret og tegnede og malede motiver fra de danske kyster.
I dag drager kunstnerne ud med kamera for at indfange kystlandskabets foranderlighed, skønhed og voldsomhed.
Janne Klerk er dansk fotograf og har igennem en årrække været optaget af kysterne, der er i konstant forandring.
Projektet, der har fået titlen ‘Danmarks Kyster’, viser en stor mangfoldighed af landskabstyper langs kyststrækningen – fra de åbne til mere afskærmede.
Udstillingen er blevet til i samarbejde med Janne Klerk, Fuglsang Kunstmuseum og Ribe Kunstmuseum.
Ferniseringen foregår på Skovgaard Museet fredag den 19. januar klokken 16-16.30, hvor kunstneren vil være til stede.
Udstillingen åbnes af kunstkritiker Lisbeth Bonde.
Kommentarer