Merete Munkholm Lenbroch, proceskonsulent fortæller om vejen tilbage til sine rødder og deler ud af sin læring om sortfodsindianernes gamle traditioner og ceremonier.
Merete Munkholm Lenbroch har fulgt sortfodsindianernes læring og gennemgået træning af indianerne igennem 15 år.
Merete er uddannet psykoterapeut og coach for mange år siden og manglede noget at supplere med i sit arbejde med sig selv og i sit arbejde med mennesker i dagligdagen. Til at skabe mere centrering og balance i en travl hverdag, til forandring og udvikling. Hos indianerne oplevede hun, at her kunne hun ikke “smutte” fra sig selv. Her var der ingen comfortzone og ingen måder at skjule sig. Her var det praksislæring og ikke meget teori. Her lærte hun, at hvis du vil ændre noget i livet, ja, så kræver det noget af dig på den ene eller anden måde. Disciplin, vedholdenhed og det at “turde” er noget af det.
Indianernes gamle traditioner og ceremonier blev Meretes vej hjem til at søge sine egne rødder. Hun kommer og deler sin egen vej, og hvad det er indianerne kan, som vi kan lære af i vores kultur.
Hun synger måske et par indianske sange og vil dele et af de indianske medicinhjul med jer til inspiration til egen udviklling.
Merete har eget firma gennem 18 år, og arbejder både i private virksomheder med trivsel og ledelse såvel som i det offentlige med supervision, coaching og håndtering af stress og andet der driller i livet. Derudover arbejder hun også med unge og børn, der skal finde vej i livet.
Læs mere om Meretes arbejde på prana-consulting.dk
Få mere information om CPU og medlemskab på www.cpuviborg.dk
Entré: 90 kr