Kræftpakkerne er en succes for patienter med klare symptomer på kræft. For patienter med mere vage symptomer er vejen til diagnose ofte lang og fuld af omveje. Det forsinker behandlingen og giver patienten dårligere mulighed for at overleve. Nyt udspil fra Kræftens Bekæmpelse og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) skal sikre mulighed for udredning på forskellige niveauer af patienter med diffuse kræftsymptomer.

De danske kræftpakker, der blev indført i 2008/09, har været en stor succes. De sikrer patienter en hurtig udredning, når symptomerne giver anledning til mistanke om kræft, og pakkerne har en stor del af æren for, at flere i Danmark år for år overlever kræft.

Men når symptomerne er for uklare til at udløse en kræftpakkehenvisning, har lægen dårligere muligheder for at få udredt patienten.

Over 43.000 patienter diagnosticeres hvert år med kræft, og kun ca. halvdelen af dem har så klare symptomer, at det giver dem direkte adgang til de kræftpakkeforløb, der sikrer hurtig udredning og behandling.

Hvilket forløb, den anden halvdel af kræftpatienterne oplever, er der ikke klare data for. Mange patienter, der fx. har symptomer som usædvanlig træthed, vægttab, ryg- eller mavesmerter eller abnorme blodprøvefund, tilbringer mange måneder med skiftevis ventetid på undersøgelser på sygehuset og besøg hos egen læge.

-Vi kan se, at kræftpakkerne en succes, fordi størstedelen af patienterne kommer hurtigere frem til en diagnose. Men vi kan også se, at vi stadig mangler tilbud til dem, som kommer til lægen med u-specifikke symptomer, som kan være kræft eller anden alvorlig sygdom. For dem tager det stadig for lang tid at få stillet en diagnose, og den forsinkelse er kritisk, for en hurtig diagnose er altafgørende for patientens mulighed for behandling og overlevelse, siger administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.

Henvisning på tre niveauer

Kræftens Bekæmpelse og PLO efterlyser nu i et nyt, fælles udspil, at patientens egen læge får en ny direkte og hurtig adgang til simple ja/nej-undersøgelser for de patienter, der ikke umiddelbart passer til en kræftpakke, men hvor lægen vurderer, at der kunne ligge noget mere alvorligt bag patientens symptomer. Når lægen mangler adgang til at få udredt patienten uden at tage det helt store redskab, kræftpakken, i brug, er der nemlig stor risiko for, at patienten undersøges for langsomt eller for lidt.

-Kræftudredningen via kræftpakker fungerer godt, hvis patienten har klare symptomer fra ét organsystem, fx tarmkræftpakken, som udløses, hvis patienten har blod i afføringen. Men det vil være godt både for patienter og for ressourcerne i sundhedsvæsenet, hvis vi kan gøre øget brug af enkeltstående undersøgelser ved mistanke om kræft og anden alvorlig sygdom, siger PLO’s næstformand Mireille Lacroix.

-Vi hører ofte nogle hjerteskærende beretninger om, hvordan patienter har været i kontakt med sundhedsvæsenet i månedsvis, inden de får stillet en kræftdiagnose. Vi skal væk fra, at lægens valg enten er en hurtig og meget omfattende undersøgelse i et pakkeforløb eller lang ventetid på enkeltstående undersøgelser, fx scanning, siger administrerende direktør Jesper Fisker fra Kræftens Bekæmpelse.

Med det nye udspil ønsker PLO og Kræftens Bekæmpelse at sikre de praktiserende læger adgang til at henvise patienter, hvor sandsynligheden for kræft eller alvorlig sygdom er mindre og mere uspecifik til hurtige undersøgelser som fx scanninger, ultralyd eller skopier, så mistanken kan blive af- eller bekræftet inden for kort tid.

-Praktiserende læger over hele landet bør have adgang til at kunne henvise patienter til såkaldte ja/nej-undersøgelser ved mistanke om kræft eller anden alvorlig sygdom. Det vil sikre, at lægen hurtigt kan give patienten et svar på, om der er noget alvorligt at bekymre sig om, siger Mireille Lacroix.

For lidt viden om det samlede patientforløb

Sundhedsdatastyrelsens overvågning af kræftpakkeforløbene gør, at vi ved meget om, hvor lang tid der går fra en patient henvises til et pakkeforløb og til en eventuel behandling går i gang.

– Vi ved derimod alt for lidt om, hvor lang tid der samlet set går fra patienten første gang henvender sig til lægen med symptomer, til diagnosen stilles og behandlingen er sat i gang. Det er her, vi skal have fokus fremover, hvis vi for alvor skal løfte overlevelsen for danske kræftpatienter, mener Kræftens Bekæmpelses administrerende direktør, Jesper Fisker.

-At få styrket diagnostikken før patienten evt. bliver henvist til en kræftpakke, vil også forbedre diagnostikken for alle andre patienter med uspecifikke symptomer. Langt de færreste vil nemlig vise sig at have en kræftsygdom, og at få dette hurtigt afklaret vil lette bekymringerne hos mange danske patienter, siger han.

KB og PLO foreslår en ny trebenet diagnose-strategi

Den trebenede strategi understøtter, at den praktiserende læge ved mistanke om kræft eller anden alvorlig sygdom altid har et relevant udredningstilbud til patienten. Hvilket ben, der vælges, er afhængigt af symptomerne og styrken af kræftmistanken.

• Første ben – henvisning til kræftpakke

Har patienten specifikke symptomer/tegn, der giver anledning til begrundet mistanke om kræft i et specifikt organsystem, henvises til en kræftpakke i sygehusregi. Sådan har det været siden kræftpakkerne blev indført i 2008/2009

• Andet ben – henvisning til diagnostisk pakkeforløb
• Har patienten ikke specifikke symptomer/tegn, der giver anledning til begrundet mistanke om kræft eller anden alvorlig sygdom, henvises til et diagnostisk pakkeforløb på et sygehus. Denne mulighed eksisterer, men anvendes ikke ensartet i hele landet.
• NYT Tredje ben – henvisning til ja-nej-undersøgelse.
• Det nye ”ben” i henvisningsstrategien skal give lægen mulighed for at henvise patienter med vage symptomer/tegn, der formentlig skyldes en mindre alvorlig lidelse, til en hurtig Ja/Nej-undersøgelse. Denne mulighed skal bruges i situationer, hvor der er behov for at udelukke noget alvorligt, men hvor der også vil kunne findes patienter med kræft.

Udspillet fra PLO og Kræftens Bekæmpelse skal ses som en opfølgning på de to organisationers tidligere udspil ”Kræftpatienter og almen praksis – en styrket indsats”, der blev offentliggjort i 2017: http://pdf.cancer.dk/kraeftpatienter-og-almen-praksis-en-styrket-indsats/?page=1